Det Grønlandske Hus i Aalborg

Det Grønlandske Hus i Aalborg er en selvejende institution. Formålet er:

  • at udvikle de kulturelle, menneskelige og handelsmæssige kontakter mellem Grønland og Region Nordjylland
  • at vejlede grønlandske uddannelsessøgende
  • at give social vejledning til herboende grønlændere
  • at være kontakt- og samlingssted for grønlændere og grønlandsinteresserede i Region Nordjylland

Det Grønlandske Hus i Aalborg består af fire afdelinger; Uddannelsesafdelingen, Kultur- og Informationsafdelingen, Socialafdelingen og Ledelses- og Administrationsafdelingen.

Huset er et af fire grønlandske huse i Danmark. 

Det Grønlandske Hus i Aalborg råder over kontorfaciliteter samt fællesrum, som er velegnet til udstillinger, foredrag m.m.

Huset har desuden en butik, "Iserit Mamat", der sælger grønlandske specialiteter som smykker, tøj, plakater, skindprodukter mm. samt forskellige grønlandske fødevarer. Ring gerne og få oplyst, hvad vi har på lager netop nu.

          

  ÅBNINGSTIDER

Husets og butikkens åbningstider

Mandag                    09.00 - 15.30

Tirsdag                     12.00 - 15.30

Onsdag - Torsdag     09.00 - 15.30

Fredag                      09.00 - 15.00   

Lørdag - Søndag            Lukket

Husets medarbejdere træffes bedst efter aftale.

 

Det Grønlandske Hus i Aalborg ligger på Vesterbro 79, 9000 Aalborg. 

?format=500w

 

 

Det Grønlandske Hus i Aalborg
17 Apr, 2018
Qasigiannguit Museum søger en studentermedhjælper til arbejde ved projekt Levende Boplads, Qasigiannguit Museum i perioden 1. juni til 31. august 2018. Ansættelsen er en 3 måneders projektansættelse med 30 timer om ugen på flextid i forhold til projekt Levende Boplads sommeraktiviteter. Du aflønnes efter kvalifikationer og gældende overenskomster på området. Som projektansat studentermedhjælper er du ansat under ansvar hos museumslederen på Qasigiannguit Museum. Ansættelsen er under Kommune Qeqertalik. Som projektansat studentermedhjælper er du sammen med en medhjælper overordnet ansvarlig for det daglige tilsyn med projekt Levende Boplads’ materiel i værkstedsbygning B-18 samt for klargøring af projektets skindbåde, tøj og husgeråd før og efter åbninger i friland. Endvidere skal du i samarbejde med museumslederen og medhjælperen forberede og forestå den faglige formidling under projektets sommeråbninger ved levendegørelser i friland og i værksteder. Projektets formidling er baseret på en interaktiv indlevelsespædagogik, og vi forventer du er fagligt velfunderet med en historiefaglig eller pædagogisk baggrund, behersker sprogene grønlandsk, dansk og engelsk og har interesse for at formidle kulturhistorie for gæster fra ind- og udland. Vi håber på, at du kan bibringe projektet faglige og pædagogiske input og glæder os til at høre fra dig. Der ydes ikke frirejse ved ansættelse. Der stilles ikke bolig til rådighed.