LIFA A/S

LIFA A/S Landinspektører er et landsdækkende landinspektørfirma med specialer i ejendomsdannelse og ejendomsdata.

Udgangspunktet for firmaets forretningsområde er de traditionelle landinspektøropgaver, der med tiden har udviklet sig til også at omfatte avanceret måling i 2D og 3D, distribution af landsdækkende ejendomsdata samt udvikling af CAD- og GIS-applikationer til håndtering af ejendomsdata på markedets dominerende CAD- og GIS-platforme.

Fra at være traditionelle landinspektører omfatter LIFA i dag også afdelingerne LIFA BANE, LIFA PLAN, LIFA FORSYNING, LIFA AREAL & RETTIGHEDER, LIFA SURVEYORS samt LIFA GiS&IT, der alle er opstået som følge af, at firmaet har specialiseret sin viden inden for bl.a. disse fagområder:

  • opmåling ved bygge- og anlægsarbejder
  • ejendomsdannelse og ændring af ejendomsgrænser
  • rådgivning i forbindelse med udvikling af fast ejendom
  • fysisk planlægning
  • indsamling, bearbejdning og præsentation af geografiske informationer
  • distribution af ejendomsdata
  • udvikling af applikationer til håndtering af ejendomsdata
  • forhandling af Bentley produkter

LIFA A/S Glostrup, Danmark
30 Apr, 2018
Fuldtid
People Company søger for LIFA A/S Landinspektører erfaren landinspektør med beskikkelse til ansættelse i LIFA’s afdeling i København. Der er travlt og mængden af matrikulære sager er støt stigende og dermed behov for flere nye kolleger i LIFA. Til at betjene LIFA’s kunder og for at understøtte den fortsatte vækst er LIFA på udkig efter erfaren landinspektør, der skal arbejde med matrikulære sager med base i afdelingen i København. Med reference til LIFA’s ledelse kommer de daglige arbejdsopgaver primært til at bestå i: Jobbet Du skal selvstændigt kunne udøve og rådgive omkring landinspektøropgaver vedrørende matrikulære arbejder, ejendomsdannelse, ejendomsudvikling, ejerlejlighedsopdeling etc. Herudover skal du forvente at kunne blive involveret i forskellige tværgående projekter på tværs af LIFA’s mange geografiske afdelinger og specialistafdelinger, som f.eks. Plan, Areal & Rettigheder, Forsyning, og du skal samarbejde med dine kollegaer, som omfatter nogle af Danmarks dygtigste landinspektører, jurister, planarkitekter, ingeniører m.v., og derved samarbejde omkring vej- og ejendomsjura, ledningsret, ekspropriations- og jordfordelingsopgaver etc. Du skal indgå i tæt samarbejde imellem LIFA afdelinger, hvilket gøres muligt og nemt ved anvendelse af de mest moderne teknologier Du skal selvstændigt få muligheden for fagligt at specialisere dig yderligere efter interesse og dermed medvirke til den til stadighed stærkere faglighed på tværs i LIFA Deltage i tæt samarbejde med LIFA’s GIS/IT eksperter omkring leverance af kombinerede løsninger af både højt specialiseret rådgivning og eksisterende eller nyudviklede GIS/IT produkter til vores kunder. Din baggrund og kvalifikationer: Du har mindst 8-10 års erfaring med arbejdsopgaverne fra lignende stilling i branchen Vi forventer, at du har en uddannelse og beskikkelse som landinspektør Har du et speciale, vil det være en fordel. I LIFA er der både behov for og mulighed for at løbende at fordybe sig i specialistområder indenfor landinspektørfaget Som person er du af natur omhyggelig, arbejder selvstændigt og struktureret. Du har et praktisk håndelag og er vant til at arbejde såvel ude i marken – som inde på kontoret Du er god til at kommunikere på alle niveauer med såvel kunder som rådgivere og andre teknikere – på såvel skrift som i tale Du er god til IT – vi anvender primært MS-pakkens værktøjer, men også egenudviklede specialprogrammer i vores daglige arbejde LIFA tilbyder: Et spændende, selvstændigt og udadvendt job, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på LIFA’s fortsatte udvikling – og blive en del af en handlekraftig, solid virksomhed med nogle sunde værdier og hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med dine øvrige kollegaer over hele landet Du har mulighed for at trække på specialistkompetencer – og selv byde ind med dine. Her er der plads til og mulighed for at udvikle sig fagligt indenfor specialområder Der er kort sagt masser af spændende udfordringer af såvel faglig som personlig karakter og gode udviklingsmuligheder for den rette person, herunder også mulighed for medejerskab i LIFA, hvis både du og LIFA finder det interessant Ordnede forhold og lønpakke efter kvalifikationer med en god fast løn, pensionsordning med en udvidet helbredssikring mv. Tiltrædelse snarest muligt efter aftale. Interesseret? – vi glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning til os hurtigst muligt. Ansøgning   mrk. ”LIFA Landinspektør”   sendes på e-mail   jobvia@peoplecompany.dk   sammen med dit CV. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jens Peter Sørensen, People Company på telefon   7022 1711 / 2146 1711   eller via mail   jps@peoplecompany.dk . LIFA A/S bliver ikke orienteret om din ansøgning uden forudgående aftale. Om LIFA LIFA A/S Landinspektører er et landsdækkende landinspektørfirma med specialer i ejendomsdannelse og ejendomsdata. Udgangspunktet for firmaets forretningsområde er de traditionelle landinspektøropgaver, der med tiden har udviklet sig til også at omfatte avanceret måling i 2D og 3D, distribution af lands­dæk­kende ejendomsdata samt udvikling af CAD- og GIS-applikationer til håndtering af ejendomsdata på markedets dominerende CAD- og GIS-platforme. Fra at være traditionelle landinspektører omfatter LIFA i dag også afdelingerne LIFA BANE, LIFA PLAN, LIFA FORSYNING, LIFA AREAL & RETTIGHEDER, LIFA SURVEYORS samt LIFA GiS&IT. Over 135 medarbejdere med en bred faglighed indenfor området arbejder på LIFA’s 11 kontorer i Danmark.
LIFA A/S Danmark
23 Apr, 2018
Ønsker du at blive en del af en succesfuld og dynamisk arbejdsplads, der er kendetegnet ved stort engagement med faglig dybde og bredde? LIFA beskæftiger mere end 130 landinspektører, ingeniører, måleteknikere, tekniske assistenter, softwareudviklere og administrative medarbejdere, der gør os til totalleverandør af en bred vifte af helhedsløsninger. LIFA befinder sig på et højt teknologisk stade og anvender anerkendte værktøjer til løsning af opgaverne fra dataindsamling til bearbejdning og præsentation. LIFA udgør et samlingspunkt for distribution af ejendomsdata, kortværker, GIS-løsninger og rådgivning for alle, der indgår i udvikling, etablering og drift af bygge- og anlægsaktiviteter i Danmark Vi er i konstant udvikling, og vi søger løbende dygtige, engagerede og ansvarsfulde medarbejdere, hvad enten du er under uddannelse, nyuddannet eller erfaren specialist. Derfor er du også velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning. Hos os er karrieremulighederne såvel faglige som ledelsesmæssige, da vi både har et højt antal specialister og en række gruppeledere til at lede disse. Kulturen hos os I LIFA er vi stolte af vores særlige ’LIFA-ånd’, hvor alle kollegaer føler sig som en vigtig brik. LIFA’s flade struktur giver den enkelte medarbejder arbejdsglæde og engagement. Der er intet loft. Hver enkelt må afprøve nyt og således udvikle sig fagligt og personligt. Det er også trygt at arbejde i LIFA. Den enkelte er aldrig alene, men har altid fagligt stærke kolleger at støtte sig til. Vi lægger vægt på en uformel tone, og vi har det sjovt. Vi mener selv, at vi har nogle af de dygtigste og mest motiverede medarbejdere i branchen, og det værner vi om. Vi gør os umage for til stadighed at være en attraktiv arbejdsplads med høj faglighed. Derfor har vi også fokus på kurser og efteruddannelse, så LIFA hele tiden kan være på forkant med markedstendenser og trends, nye teknologier og ny viden. Vores sociale sammenhold styrker vi også med såvel små som store arrangementer. Af store arrangementer med fagligt indhold kan nævnes årlige rejser til europæiske storbyer.