Færch & Co

Færch & Co. er et traditionsrigt håndværkerfirma, som udfører alle former for bygge-, service og entrepriseopgaver for privat- og erhvervskunder.

Vores historie går helt tilbage til 1892, hvor den unge tømrersvend Ferdinand Færch etablerede tømrervirksomheden Ferd. Færch i Aalborg og slog sit navn fast i såvel bybilledet som aalborgensernes bevidsthed.

Bygger på traditioner

Færch & Co. er nok især kendt i Aalborg, hvor det hele startede, og hvor vi også stadigvæk har vores hovedkontor. Her har vi gennem mere end 100 år været med til at præge bybilledet og har været medvirkende til byggeriet af aalborgensiske vartegn som Aalborg-tårnet, Aalborg Katedralskole og Løve Apoteket.

Hos Færch & Co. er vi stolte af vores historie og firmaets mangeårige faglige erfaring, som er opbygget gennem flere generationer. Fundamentet i vores virksomhed er håndværkerfagets traditionelle dyder: kvalitet, godt håndværk og ordholdenhed. Men samtidig bestræber vi os også på at bygge oven på traditionerne, så vi fortsat udvikler os, følger med tiden og forbliver konkurrencedygtige.

Som en del af denne udvikling er Færch & Co. pr. marts 2016 blevet udvidet med en murerafdeling og en serviceafdeling, og med udvidelsen er medarbejderstaben vokset betydeligt. Vi har i dag cirka 130 ansatte, heraf godt 100 faguddannede håndværkere, med base i henholdsvis Aalborg og Solbjerg, og vores primære aktionsradius omfatter hele Jylland.

Kompromisløs kvalitet og ordholdenhed

Hos Færch & Co. har vi en høj kvalitetsstandard, som alle vores opgaver løses ud fra. Vi samarbejder med adskillige underleverandører, som alle arbejder efter den samme kompromisløse kvalitetsbevidsthed, og hvis produkter vi kan stå 100 pct. inde for. Og vi benytter naturligvis udelukkende godkendte byggematerialer.

Byggestyringen på vores opgaver varetages af erfarne byggeledere og formænd, som formår at bevare det store overblik og samtidig have fokus på detaljerne. Vi sætter en ære i altid at aflevere vores opgaver til tiden og har derfor stor fokus på leverancerne til vores byggepladser, så vi undgår spildtid – og så vi kan overholde de aftaler, vi indgår.

 

 

 

Færch & Co. har fået job på Aalborg Jobcenter 

Færch & Co. har fået job på Aalborg Jobcenter

Natten til torsdag d. 1. marts 2018 sprang der et fjernvarmerør på 6.sal, og det har fået store konsekvenser for Aalborg Jobcenters bygning, da vandet er fosset ud i løbet af natten. Dette har medført omfattende vandskader på samtlige etager inkl. kælderen.

Bygningen er oprindeligt opført som en silo, hvorfra skibe i havnen kunne læsses og losses. Siloen blev oprindeligt opført af Færch & Co.

Bygningen hælder omkring 40 cm mod fjorden, og dette har været med til at forstærke vandskaderne på den del af bygningen. Dette er grunden til at facaderne med vandet på nuværende tidspunkt er pyntet med istapper.

Færch & Co. er på nuværende tidspunkt i gang med at kortlægge skadernes omfang, og har 5 mand i gang med nedbrydning af udvalgte vægge, gulve og lofter.

Færch & Co. står for omfattende facade renovering på Hjørring Rådhus 

Færch & Co. står for omfattende facade renovering på Hjørring Rådhus

Vi har været i gang med en større renovering af facaden på Hjørring Rådhus, hvor vi bl.a. har gjort brug af fermacell Powerpanel H2O plader som ny vindspærreløsning.

Tak for opmærksomheden ved vores 125 års jubilæum 

 

Tak for opmærksomheden ved vores 125 års jubilæum

Fredag d. 28 april afholdte vi vores 125 års jubilæum.

JUHU - 125 års jubilæum - invitation 

 

JUHU - 125 års jubilæum - invitation

Færch & Co kan i 2017 fejre, at vi har bygget på stolte traditioner og fremsynethed i 125 år.

Juhu - Vi har 125 års jubilæum 

 

Juhu - Vi har 125 års jubilæum

Den 24 april 1892 etablerede den unge tømrersvend Ferdinand Færch tømrervirksomheden Ferd. Færch i Aalborg og slog sit navn fast i såvel bybilledet som aalborgensernes bevidsthed. Og dette kan vi nu fejre den dag i dag. Det største aktiv i Færch & Co. er vores ca. 120 medarbejdere, og deres kompetencer og erfaring.

Rejsegilde ved Aars Rådhus 

 

Rejsegilde ved Aars Rådhus

Fredag den. 31 Januar blev der holdt rejsegilde af det nye rådhus i Aars.

Færch & Co. køber Solbjerg Tømrer- & Murerforretning 

 

Færch & Co. køber Solbjerg Tømrer- & Murerforretning

Med opkøbet af den veletablerede aarhusianske håndværkervirksomhed vokser Færch & Co. fra 75 til 120 ansatte. Det er ønsket om at kunne byde ind på større entrepriser og styrke virksomhedens serviceafdeling, der har været årsagen til, at vi hos Færch & Co. i flere år har ledt efter en servicevirksomhed at slå os sammen med. Og med Solbjerg Tømrer- & Murerforretning har vi fundet den helt rigtige.

Læs mere

KONTAKT OS

Kontakt Færch & Co. og lad os hjælpe dig i mål med byggeprojektet. Vi løser både store og små opgaver for erhvervskunder og private.

Færch & Co jylland
Vi søger Praktikanter! Sæt dit præg på spændende byggeprojekter - Bliv Praktikant i Færch!   Vi tilbyder Praktik i en spændende og udfordrende virksomhed. Grundig oplæring i byggefagets daglige opgaver såsom projektkalkulation, tilbudsgennemgang og kvalitetsikring. En unik mulighed for at dygtiggøre dig både fagligt og personligt. Ansvar fra første dag.   Kvalifikationer Vi forventer, at du: Er engageret, struktureret og kvalitetsbevidst. Er ansvarsbevidst og kan håndtere flere opgaver på samme tid. har et godt overblik og kan fastholde fokus, når det går stærkt. Trives i et hektisk og uformelt miljø.    Færch & Co – en god arbejdsplads I Færch vil du opleve: Et spændende og udfordrende job i et dynamisk arbejdsmijø. En uformel organisation, som i høj grad styres efter vores værdier: Omhu, Ildhu og Juhu. Færch & Co – en god arbejdsplads.   Er du interesseret Vi søger praktikanter til både vores afdeling i Aalborg og Solbjerg.     Om Færch & Co Færch & Co. har eksisteret siden 1892 og er et traditionsrigt håndværkerfirma, som udfører alle former for bygge-, service og entrepriseopgaver for privat- og erhvervskunde. Vi beskæftiger godt 130 medarbejdere. Færch & Co. udfører service- og byggeopgaver med god håndværksmæssig tradition kombineret med kreativitet og fremsyn. Fundamentet i vores virksomhed er håndværkerfaget traditionelle dyder: kvalitet, godt håndværk og ordholdenhed. Færch & Co. vil være kendt for at rådgive og udføre bæredygtige, kreative og økonomisk fordelagtige løsninger for vores kunder. Læs mere om Færch & Co. på www.Faerch-co.dk/ .  
05 Okt, 2018
 anbefalJOB    
CVR 38940104  -  © 2018