LundHR ApS

Standard processer kan anvendes til standard virksomheder.

I LundHR tror vi på, at vores kunder er unikke virksomheder, der har behov for skræddersyede løsninger. Vi tilpasser derfor rekrutteringsprocessen til dine ønsker og behov.

LundHR beskæftiger sig med Headhunting og Rekruttering samt med forretningsudvikling.

LundHR ejes af Flemming Lund. Jeg er en erfaren erhvervsleder på 53 år med tidligere ansættelser som chefkonsulent indenfor headhunting og rekruttering, som salgs- og marketingchef fra byggebranchen, rehabbranchen og fra fødevarebranchen og med 7 års erfaring som grundlægger og ejer af virksomhed.

Igennem 19 år har jeg været en del af ledelsen i større og mindre virksomheder. Jeg har oplevet vigtigheden af at have det rigtige hold omkring mig. Jeg har oplevet værdien af en sammentømret organisation, der arbejder i samme retning. 

At finde nye medarbejdere, der sikrer dette, kræver erfaring og forståelse for at matche faglige kvalifikationer med personlige egenskaber og kompetencer. Denne erfaring har jeg erhvervet mig fra tidligere ansættelser som chefkonsulent indenfor headhunting og rekruttering og som salgs- og marketingchef fra byggebranchen, rehabbranchen og fra fødevarebranchen. Endvidere har jeg 7 års erfaring som grundlægger og ejer af en handels- og produktionsvirksomhed. Dette har givet mig en solid ballast for at være din sparringspartner.

Min brede erfaring er din sikkerhed for professionel rådgivning, når du skal have nye medarbejdere ind i din virksomhed, eller når du står overfor vækstmuligheder og større strategiske ændringer.

Kvalitet og grundigt forarbejde er nøgleord for at sikre et godt slutresultat.   

Highlights:

  • Headhunter og chefkonsulent – ledergruppeudvikling, strategiprocesser
  • HD afsætning, og CBA lederuddannelse samt international intern lederuddannelse.
  • Certificeret i personlighedstest NeoPir og NeoPi3 samt intelligenstest IST2000
  • 19 års ledererfaring med strategiarbejde og organisationsudvikling
  • Erfaring med opstart af egen virksomhed – 7 år som selvstændig
  • Erfaring med bestyrelsesarbejde
  • Stærke salgs- og marketing kompetencer – 31 års erfaring
  • Erfaring med netværksopbygning og funding. Herunder samarbejde mellem Universiteter og virksomheder.
  • Engelsk, tysk og ”skandinavisk” på forhandlingsniveau mundtligt og skriftligt.

 

 

Ansættelsesprocessen tilpasses til dine ønsker og behov

Standard processer kan anvendes til standard virksomheder. I LundHR tror vi på, at vores kunder er unikke virksomheder, der har behov for skræddersyede løsninger. Vi tilpasser derfor rekrutteringsprocessen til dine ønsker og behov. Har du behov for at få LundHR til at køre hele ansættelsesprocessen gør vi meget gerne det. Ønsker du selv at varetage dele af processen tilpasser vi vores ydelser herefter.

Vores udgangspunkt er altid, at du beder LundHR om assistance for, at du kan koncentrere dig om den daglige drift af virksomheden. Derfor skal du også have en berettiget forventning om, at vi finder din nye medarbejder med de rette kvalifikationer til aftalt tid.

1. Arbejdsanalyse

2. Jobopslag - annoncering

3. Headhunting – netværk

4. Udvælgelse til samtaler

5. Test

6. Afsluttende samtale


7. Ansættelse

8. Opfølgning

 

Grundigt forarbejde og høj kvalitet

Nogle jobfunktioner er lettere at besætte end andre, men fælles for alle er nødvendigheden af en grundig proces i høj kvalitet. Uanset hvilken type job vi skal besætte, lægger vi vægt på at få et godt kendskab til din virksomhed. Vi vil i langt de fleste tilfælde være din ambassadør overfor potentielle kandidater, der skal have mulighed for at få afklaret en række spørgsmål om virksomheden og jobbet. Vi lægger derfor vægt på at være klædt godt på, inden vi går i gang med opgaven.  

Op mod 75 % af ansættelserne sker ved Headhunting 

Mangel på kvalificeret arbejdskraft er et gennemgående tema, når erhvervsledere mødes. Det sætter ofte en bremse på det vækstpotentiale en virksomhed står overfor. Kvalificerede ansøgere sidder ikke kontinuerligt og gennemgår de mange jobportaler og konsulentfirmaers hjemmesider for at spotte nye jobmuligheder. De skal i stedet ”prikkes” – det vil sige, der skal en aktiv opsøgende indsats til at få dem i tale. LundHR har et omfattende netværk og samarbejder med andre headhunterfirmaer for at finde egnede nye medarbejdere til din virksomhed.

Headhunting er ikke kun et spørgsmål om at søge på LinkedIn. Det er en omfattende proces, hvor netværk, portaler og ikke mindst erfaring spiller en afgørende rolle i bestræbelserne på at lokalisere potentielle emner til din virksomhed. Når en kandidat er spottet kontakter vi diskret personen og afklarer, om der er interesse og basis for at gå videre i processen. Erfaringerne viser, at op mod 75% af alle ansættelser af ledere og specialister sker via headhunting.

Headhunting er ikke dyrt, men du kan fravælge det

Der er naturligvis omkostninger forbundet ved at køre en headhunting proces i tillæg til en traditionel ansættelsesproces. Til nogle stillinger vil der komme kvalificerede ansøgere ind via jobopslag, og er du tilfreds med at vælge din kommende medarbejder mellem disse, kører vi gerne denne proces igennem for dig. Vi laver jobopslag i samarbejde med dig, modtager ansøgninger, indkalder til samtaler og eventuelle test, giver tilbagemelding til dig, og sikrer, at alle ansøgere får en høflig og sober tilbagemelding på deres ansøgning – altid tilpasset dine ønsker og forventninger. 

LundHR ApS Nordjylland, Danmark
07 Jun, 2018
Fuldtid
JORTON A/S er en landsdækkende leverandør af bygge- og anlægsløsninger. Vi opfører nyskabende kontordomiciler, løser opgaver for boligforeninger, arbejder for private husejere, bygger moderne offentlige institutioner og vej- og jernbanebroer. Jorton har afdelinger i Aalborg, Aarhus, Kolding, Aabenraa, Esbjerg, Odense og Køge og beskæftiger samlet ca 370 personer. Jorton er særdeles velkonsolideret. Jorton i Aalborg har som i resten af koncernen oplevet kraftig vækst igennem de senere år. Aalborg afdelingen er vokset fra 65 ansatte til ca 150 ansatte på 2 år og ordrebogen er fyldt. Til at fortsætte væksten søges i en nyoprettet stilling           STILLINGEN Du får ansvaret for 2-3 byggepladser og er den koordinerende formand, der i tæt samarbejde med projektleder på opgaven sikrer faglig høj kvalitet og levering i henhold til tidsplan. Du får det ledelsesmæssige ansvar for en række kollegaer i en organisation, hvor vi lægger vægt på en stor grad af egenproduktion. I den udstrækning hvor vi ikke selv udfører hele opgaven, har du kontakt til underentreprenører. Du disponerer og afkalder materialer hos leverandører. Du er teamplayer, der forstår vigtigheden af et tæt samarbejde med dine kollegaer, der i Aalborg bl.a består af 14 andre formænd og projektledere. Du er det meste af tiden på dine byggepladser rundt omkring i Nordjylland, hvorfor vi forventer, du bor i regionen. Du deltager i byggemøder, hvor du kan tage beslutninger og trives med frihed under ansvar.     DIN BAGGRUND Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi regner med, at du har et godt kendskab til betonelementer, sokkelarbejde og støbning, og måske har du også arbejdet med in-situ støbning og kloak. Du er udadvendt, målrettet og selvkørende og forstår, at højt serviceniveau, struktur og opfølgning er væsentligt for at opnå succes. Du ser muligheder og tænker nyt, så vores kunder altid føler sig godt serviceret. Du kommunikerer og leder på en involverende måde overfor dine kollegaer. Dit overblik er stort, og du har styr på tidsplaner.   VI TILBYDER Vi tilbyder frie rammer i et udfordrende og attraktivt job i en meget velkonsolideret virksomhed i vækst. Du tilbydes en konkurrencedygtig fast løn samt pensionsordning, sundhedsordning og firmabil på gule plader.   ANSØGNING Kan du se dig selv i de krav, vi stiller, så send en ansøgning. Der vil løbende blive indkaldt til samtaler og kandidater bør derfor ansøge snarest.   OM VIRKSOMHEDEN JORTON blev etableret i Aarhus i 1932 af arbejdsløse jord- og betonarbejdere, som modigt tog kampen op i en krisetid og skabte Jord- og Betonarbejdernes Kooperative Forretning. I det 21. århundrede er udfordringerne og opgaverne meget anderledes, men virksomhedens DNA er det samme og indeholder klassiske dyder som godt håndværk, åbenhed, dialog og samarbejde. JORTON er i dag en landsdækkende leverandør af bygge- og anlægsløsninger. JORTON A/S indgår som 100% ejet datterselskab i koncernen under JBH Gruppen A/S sammen med HUSTØMRERNE A/S og A/S BOLIGBETON. En vigtig del af koncernstrategien i JBH Gruppen A/S er, at medarbejderne har stor indflydelse på deres arbejdsplads. Cirka 73% af aktiekapitalen i JBH Gruppen A/S ejes af kollektive medarbejderfonde for både nuværende og pensionerede medarbejdere