Fårup Sommerland A/S

Vi har her forsøgt at samle en række interessante facts om Fårup Sommerland. Skulle du mangle en bestemt information, er du meget velkommen til at kontakte os her.

 

Areal

Fårup Sommerland råder i alt over mere end 90 ha, hvoraf selve parken med forlystelser, gangarealer, spisesteder og parkeringspladser fylder godt halvdelen. Det svarer til intet mindre end 55 fodboldbaner! Det resterende areal sikrer god afstand til naboer og sørger for en helt autentisk skovtursstemning midt i mellem de høje, flotte træer.

 

Besøgstal

Det største besøgstal på én dag var onsdag d. 20. juli 2011, hvor 17.287 gæster besøgte Fårup Sommerland. Det største samlede besøg på en helt sæson opnåede vi i 2013 hvor i alt 656.904 gæster besøgte Fårup Sommerland.

 

Hvornår skal du besøge parken?
Selvom vores besøgstal i høj grad afhænger af vejret, er der alligevel et par tommelfingerregler, du kan planlægge dit besøg efter. I højsæsonen er der f.eks. normalt færrest gæster i parken mandag, fredag og søndag, og i for- og eftersæsonen er almindelige hverdage de mindst besøgte. Vær dog altid opmærksom på lukkedage, når du planlægger dit besøg.

 

Gæster

Fordelingen mellem danske og udenlandske besøgende er henholdsvis 80 og 20 procent. Norske, svenske og tyske turister udgør selvfølgelig den største del af disse udenlandske gæster.

Ca. 89 procent af vores gæster bruger over 5 timer i parken, og 99 procent af vores gæster er tilfredse eller meget tilfredse med deres besøg i Fårup Sommerland - hele besøget taget i betragtning.

 

Medarbejdere

Om sommeren er vi ca. 450 engagerede medarbejdere i en skøn blanding af unge studerende og friske pensionister og efterlønnere. Alle med et stort smil!

 

Priser

  • 2. bedste forlystelsespark i Europa (Kirmes) 2017, 2016 og 2015
  • Verdens 3. bedste service (IAAPA), 2015 
  • Oplevelsesprisen i kategorien; Børn (oplevelsesprisen.dk) 2015
  • Orkanen: 3. bedste stål-rutsjebane i Europa (Kirmes) 2014
  • Bedste forlystelsespark i Danmark (børnibyen.dk) 2014
  • Danmarks bedste sommerland (tv2.dk) 2014
  • Orkanen: årets 2. bedste nyhed i Europa (Kirmes) 2013
  • Nordens bedste sommerland (Barnesemester.se) 2013
  • Nordens bedste sommerland (Barnsemester.se) 2012
  • Nordjyllands bedste arbejdsplads for unge (LO's Jobpatrulje), 2011
  • Verdens 3. bedste service (IAAPA), 2010-2011
  • Verdens 3. bedste familiepark (Amusement Today), 2010-2011

 

Stjerner

I 2007 gik Fårup Sommerland fra at være en 4-stjernet til at være en 5-stjernet attraktion i Danske Turist Attraktioners klassifikation af danske attraktioner. Det var det maksimale antal stjerner, der kunne opnås. Danske Turistattraktioner blev opløs 31. januar 2011.

 

Fårup Sommerland A/S Pirupvejen 147, 9492 Blokhus, Danmark
Derfor vender de fleste medarbejdere også tilbage for i venners lag igen at bruge sommeren på at give vores gæster den helt særlige oplevelse, det er at bruge en dag i Fårup. Men hvert år er der også brug for nye ansigter, der kan iføre sig den karakteristiske uniform og træde ind på holdet af engagerede medarbejdere. Fårup Sommerland er en arbejdsplads, der giver dig en palet af udviklingsmuligheder, hvor serviceoplevelsen er helt i centrum. Hvert eneste år udvikler parken sig med fornyelser og forbedringer, men stadig er det vores medarbejdere, der med højt humør, hjælpsomhed og gæsten i fokus, skal fuldende en dag i parken. En sommer i Fårup er præget af et enestående fællesskab, hvor det sociale vægter højt både på og uden for arbejde. Som medarbejder i Fårup Sommerland er du: Interesseret i gæsternes behov God til at håndtere travlhed Glad for at arbejde på et hold Frisk på at lære nye ting hele tiden  Og alt sammen selvfølgelig med et stort smil.
13 Feb, 2019
 anbefalJOB    
CVR 38940104  -  © 2019 

Betalingsmåder