SCANTRUCK A/S

Scantruck – helt oppe på mærkerne

Velkommen til Scantruck A/S og velkommen til Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel og teleskoplæssere. Vi vil ikke bare være de største, men de bedste. Vores position på markedet forpligter. Hver dag arbejder vi stenhårdt på at levere effektive kvalitetsmaskiner og professionel service til entreprenør- og byggebranchen, industrien og landbruget.

Scantruck A/S er en succeshistorie. Virksomheden blev grundlagt i 1996 under ydmyge forhold. Siden dengang er det kun gået fremad. Vi er en del af NCN-gruppen og et søsterselskab til N.C. Nielsen A/S, der er landets største leverandør af gaffeltruck, terminaltraktorer og internt transportmateriel.

Du kender sikkert til Manitou, Komatsu, Weycor, Mustang, McCloskey og PB Platforms. Det er de verdenskendte mærker, som Scantruck importerer, forhandler og servicerer. Derudover tilbyder vi også Danmarks største udvalg af brugte teleskoplæssere, entreprenørmaskiner og andet beslægtet materiel til branchen.

Scantruck A/S har hovedsæde i Skive og salgs-og servicecenter i Ringsted. Vi tilbyder attraktive serviceaftaler med udrykning døgnet rundt. Vi har optimale værkstedsfaciliteter, hvor højtuddannede fagfolk bruger den nyeste viden og de bedste specialværktøjer til at reparere og vedligeholde alle slags entreprenørmaskiner og teleskoplæssere.

Sidst, men ikke mindst: På adressen Katkjærvej 5 i Skive har vi Danmarks største center for brugte maskiner til entreprenør- og byggebranchen, industrien og landbruget. Læg gerne vejen forbi, og oplev en verden af nye maskiner i udstillingen og brugte maskiner i brugtcentret. Vi finder altid en løsning, der passer perfekt til dine behov.

På gensyn hos Scantruck A/S.

 

SCANTRUCK A/S Skive, Danmark
Hos Scantruck er vi altid på jagt efter nye talenter. Se herunder om vi har en stilling, der matcher dine kompetencer. Vi har brug for engagerede medarbejdere. Dem der deler vores værdier. Dem der ønsker at gøre en forskel hver eneste dag. Dem der vil udrette noget ekstraordinært for at være gode ambassadører for virksomheden og gode kolleger. Vi forventer det samme af dig, som vores kunder forventer af os – nemlig førsteklasses service.   Lad os hellere indrømme det: Der er faktisk en rigtig god stemning på Scantruck. Vi husker alle at være venlige, uformelle og positive over for hinanden. Der skal være plads til et smil og en frisk bemærkning undervejs – ellers er det ikke så sjovt at gå på arbejde. Den slags smitter naturligvis også af på vores kunder, leverandører og gæster, som også skal mærke den positive ånd. Hos Scantruck har du rige muligheder for at udvikle dig. Fagligt, socialt og menneskeligt. Vi tilbyder faglige kurser og efteruddannelse, som kan udvikle dine kompetencer endnu mere. Samtidig nyder du godt af forskellige personalegoder som kantineordning, personaleforening, arrangementer og meget andet godt. Søg uopfordret Kan du ikke finde det, du søger? Send gerne en uopfordret ansøgning til drømmejobbet. Vi slår jævnligt stillinger op her på sitet og i relevante medier. Nogle gange vælger vi ansøgere direkte fra bunken af uopfordrede ansøgninger. Så slå bare til med det samme, og send din ansøgning  
14 Feb, 2019
 anbefalJOB    
CVR 38940104  -  © 2019 

Betalingsmåder