ØSB A/S

Ølstrup Special Beton A/S blev stiftet af Søren Bank Sørensen og Karsten Sandal i 2002.

Det hele startede med produktion af sålbænke, og i dag tæller opgaverne også altaner, trapper, søjler, broer, tunneller, trin, trapper og meget mere.

Vi laver stort set alt inden for beton, og vi vil også gerne kigge på jeres opgave - stor som lille.

Ølstrup Special Beton A/S (ØSB) er en virksomhed, som har specialiseret sig i at deltage aktivt i udviklingen og konstruktionen af produkter til byggeindustrien, og så udfører vi også andre specialløsninger - tilpasset den enkelte kundes ønsker.

Endelig er vi i funktion af vores smedeafdeling i stand til at levere konstruktioner i stål, såsom gelændere, og bearbejdning af træ på vores CNC-maskine i formafdelingen.

Vi arbejder målrettet for at sikre et kontinuerligt højt kvalitetsniveau i konstruktionen og produktionen af vores betonelementer.  Vores kvalitetsstyringssystem opdateres løbende i takt med udgivelsen af nye direktiver vedr. kvaliteten af produkterne.

Gennem et nært samarbejde med vores kunder, samt en dynamisk og dygtig medarbejderstab, kan vi sikre en høj grad af fleksibilitet og leveringssikkerhed.

ØSB er med andre ord et firma, hvor udvikling, kvalitet og ikke mindst service sættes højt, og hvor velkvalificerede medarbejdere er klar til at møde fremtidens udfordringer.

Vi har et tæt samarbejde med to andre velkendte og erfarne virksomheder i den danske byggebranche: 

LIFA
ØSB A/S Ringkøbing, Danmark
VIL DU MED PÅ HOLDET? Vi mangler flere hænder på tegnestuerne Bygningskonstruktør/Teknisk designer Vi søger tegnere, som skal tegne og projektere fremtidens byggeprojekter i en koncern i rivende udvikling. ØSB, Perstrup Beton Industri, Byggebjerg Beton og Svinninge Beton Industri er alle del af Industri Beton-familien, og med disse stillinger åbnes der op for, at du selv kan være med til at vælge arbejdsstedet/afdelingen. Vi har et bredt samarbejde på tværs af vores afdelinger, og derfor er placeringen af medarbejderne ikke det væsentligste for os. Byggeprojekterne løses henholdsvis som selvstændige opgaver med direkte kundekontakt og i tværfaglige projektteams i samarbejde med vores projektledere, ingeniører og øvrige tegnere. Du har en teknisk baggrund enten som teknisk designer, bygningskonstruktør eller tilsvarende. Vi arbejder med en bred vifte af projekter, og du kan håndtere store såvel som små opgaver. Du har gerne erfaring med lignende arbejde. Vi anvender 3D tegneprogrammerne Solid Edge og Tekla. Erfaring i disse eller tilsvarende programmer vil være en fordel, men vi sørger naturligvis for den nødvendige oplæring. Som person er du pligtopfyldende, detaljeorienteret og selvkørende. Du har en god teknisk og konstruktiv forståelse. Du kan forvandle idéer til praktisk handling, holder uden problemer mange bolde i luften, og du leverer kvalitetsarbejde, samtidig med at du overholder dine deadlines. Du er en team player, og du er god til at kommunikere både internt og eksternt. En håndværksmæssig baggrund er absolut en fordel, men ikke et krav. Du skriver og taler flydende dansk og også gerne engelsk. Vi tilbyder et job med stor afveksling og mangeartede opgaver inden for moderne betonproduktion. Gode muligheder for både personlig og faglig udvikling i et tværfagligt og til tider hektisk miljø samt gode lønforhold, der modsvarer dine kvalifikationer.  Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte tegnestueleder Helle Bækgaard på tlf. 96 59 47 17 eller mail  hbk@industribeton.dk .
16 Nov, 2018