A/S Mortalin

Fra rottebekæmper til ekspert i skadedyr

I 1938 blev der vedtaget en lov, der gjorde kommunerne ansvarlige for at bekæmpe rotter efter et sæt faste retningslinjer. En lov, der i øvrigt stadig gælder i dag, selvom der er ændret en del i retningslinjerne gennem årene.

Loven fik Gustav Larsen til at grundlægge Mortalin i Haslev. Gustav Larsens ide var at producere og sælge rottebekæmpelsesmidler eller at udføre bekæmpelsen for kommunerne på kontrakt.

Det viste sig at være en god ide. Efter nogle vanskelige år under besættelsen, kom der for alvor gang i aktiviteterne, og virksomheden bredte sig fra Sjælland ud over hele landet.

 

Rødder i baghuset

Som i så mange andre pionervirksomheder startede Mortalins produktion af bekæmpelsesmidler ganske primitivt – i et baghus i Haslev.

Fabrikken eller “baghuset” er ikke længere i brug, men Mortalin har med årene opbygget stærke relationer til leverandører og myndigheder og ikke mindst Statens Skadedyrslaboratorium. Det betyder, at vi altid ligger forrest i feltet, når det kommer til udvikling af bekæmpelsesmidler og metoder.

Størst siden 1970’erne

Rottebekæmpelsen var fra starten i 1938 den væsentligste aktivitet for Mortalin. Men efterhånden begyndte virksomheden også at interessere sig for mosegrise, muldvarpe, mus og fluer.

De primære kundegrupper var kommuner og mejerier. Fra starten var der ca. 1.400 kommuner og næsten ligeså mange mejerier. Kommunerne havde brug for bekæmpelse af rotter, muldvarpe og mosegrise. Mejerierne havde, af hensyn til mælkehygiejnen, brug for bekæmpelse af fluer hos leverandørerne.

Midt i halvfjerdserne var vores markedsandel over 50 % på de to markeder. Det er den ikke længere, men vi har stadig den største markedsandel på kommunemarkedet.

Den solide placering på markedet gav grundlag for en udbygning af vores aktiviteter, så de omfattede skadedyrsbekæmpelse i mere bred forstand.

På cirka samme tid blev de første forebyggende aftaler (serviceaftaler) indgået. Konceptet bestod af en sikring mod gnavere. Siden kom insektbekæmpelse og overvågning af skadedyr til.

Netop det område har udviklet sig til i dag at være ét af vores kerneområder med en portefølje på mere end 5.000 kunder, fordelt på næsten alle erhvervsgrene.

Indtil 1976 var virksomheden ejet af stifteren Gustav Larsen, der tillige drev en stor byggevirksomhed. Den kom dog i vanskeligheder og måtte lukke. I samme forbindelse solgte Gustav Larsen Mortalin til den nuværende ejer civilingeniør Ib Rasmussen.

Klik her for at kontakte Mortalin

LIFA
A/S Mortalin Aalborg, Danmark
Vi søger en ny kollega til vores team af engagerede serviceteknikere i Aalborg. Som servicetekniker i Mortalin bliver din hverdag præget af alsidige opgaver, som du skal løse selvstændigt – vi kender ikke dagen i morgen, men vi ved, at den ikke bliver kedelig. Du er vores ansigt udadtil, og du er den, der møder vores kunder, som du hver dag gør en vigtig forskel for. Din hverdag Dit arbejdssted bliver Aalborgområdet, hvor du gerne er bosiddende. Efter en grundig oplæring vil du udføre dine opgaver alene, og det er afgørende, at du trives med dette og kan søge sparring ved behov. Du har naturligvis et team af kollegaer, som altid er klar til sparring. Du bliver også klædt godt på via vores interne samt miljøstyrelsens uddannelsesprogram. Du vil rådgive vores kunder omkring effektiv forebyggelse mod skadedyr, og du bekæmper, hvis skaden er sket. Vi sætter en ære i at tilføre kunden den helt rette viden til forebyggelse og bekæmpelse, og her får du en vigtig rolle. Vores kunder er bl.a. boligforeninger, det offentlige, detail, landbruget og private. Din hverdag vil derfor være meget afvekslende, og du vil møde mennesker med forskellige baggrunde. Selvstarter med høj faglig stolthed Du er vores nye kollega, hvis du har høj selvstændighed og fungerer godt i en hverdag, hvor du primært arbejder alene. Samtidig er din evne til at yde god kundeservice og indgå i dialog med kunderne en afgørende faktor. Derudover kan du genkende dig selv i nedenstående: Du er praktisk anlagt og har gerne en baggrund som kloakmester Du er udadvendt, har god situationsfornemmelse samt gennemslagskraft Du er velformuleret i skrift og tale på dansk Du er fortrolig med IT-værktøjer, som er en del af dit daglige arbejde Du har kendskab til engelsk Kendskab til skadedyrsbekæmpelse samt uddannelse og certifikater hertil vil være en fordel. En forudsætning for at kunne varetage jobbet er, at du har kørekort kat. B. Interesseret? Send en kortfattet ansøgning samt CV via Knappen nederst i annoncen. Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rigtige kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, inden du sender din ansøgning, så kontakt Karsten Thomsen på: 30 80 56 88. Der er viden til forskel Mortalin er en førende dansk virksomhed inden for skadedyrsforebyggelse og fødevaresikkerhed. Mortalins referencer udgør en bred vifte af offentlige og private kunder inden for følsom industri, detailhandel, hotel- og restaurationsbranchen, landbrug samt boligforeninger, offentlige institutioner og kommuner. Og vi bekæmper effektivt og hurtigt, skulle der opstå problemer. I Mortalin arbejder ca. 150 mennesker. Mortalin er kendt for høj faglighed og stor diskretion. Læs mere om os og vores ydelser på   www.mortalin.dk .
16 Nov, 2018
LIFA
A/S Mortalin Kalundborg, Danmark
Vi udvider vores team af engagerede serviceteknikere og leder efter dig, der ønsker at gøre en forskel for vores kunder hver dag. Som servicetekniker i Mortalin bliver din hverdag præget af alsidige opgaver, som du skal løse selvstændigt – vi kender ikke dagen i morgen, men vi ved, at den ikke bliver kedelig. Vi overtager pr. 1. januar rottebekæmpelsen i Kalundborg Kommune og søger til vores team her 5 nye kolleger, som kan sikre en professionel løsning af denne opgave. Du gør en forskel Du har en afgørende rolle, da du er vores ansigt udadtil og er den, der møder vores kunder i dagligdagen. I Mortalin sætter vi en stor ære i at kunne tilføre kunden den helt rette viden til forebyggelse og bekæmpelse – det skal du være med til at sikre. Dit arbejdssted bliver Kalundborg Kommune og du er gerne bosiddende i nærheden. Du vil rådgive vores kunder omkring effektiv forebyggelse mod skadedyr og du bekæmper, hvis skaden er sket. Efter en grundig oplæring vil du udføre mange af dine opgaver alene og det er afgørende, at du trives med dette og kan søge sparring ved behov. Du har naturligvis et team af kollegaer, som altid er klar til sparring ligesom du bliver klædt godt på via vores interne samt Miljøstyrelsens uddannelsesprogram. Selvstarter med høj faglig stolthed Du har høj selvstændighed og fungerer godt i en hverdag, hvor du arbejder meget alene. Samtidig er din evne til at yde god kundeservice og indgå i dialog med kunderne en afgørende faktor. Derudover kan du genkende dig selv i nedenstående: Du er praktisk anlagt og har evt. en håndværksmæssig baggrund. Du er udadvendt, har god situationsfornemmelse samt gennemslagskraft. Du er velformuleret i skrift og tale på dansk. Du er fortrolig med IT-værktøjer som er en del af dit daglige arbejde. Du har kendskab til engelsk. Kendskab til skadedyrsbekæmpelse samt uddannelse og certifikater hertil vil være fordel. Da vores nye team skal have rottehunde, vil det være en fordel, hvis du har rottehund eller er interesseret i at få og træne en rottehund. En forudsætning for at kunne varetage jobbet er, at du har kørekort kat. B. Interesseret? Send en kortfattet ansøgning samt CV hurtigst muligt via knappen nederst i annoncen. Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter når vi har fundet de rigtige kandidater. Har du spørgsmål til stillingen inden du sender din ansøgning, så kontakt Monni Bentzen på 30 80 56 56. Der er viden til forskel Mortalin er en førende dansk virksomhed inden for skadedyrsforebyggelse og fødevaresikkerhed. Mortalins referencer udgør en bred vifte af offentlige og private kunder inden for følsom industri, detailhandel, hotel- og restaurationsbranchen, landbrug samt boligforeninger, offentlige institutioner og kommuner. Og vi bekæmper effektivt og hurtigt, hvis der skulle opstå problemer. I Mortalin arbejder ca. 150 mennesker. Mortalin er kendt for høj faglighed og stor diskretion. Læs mere på om os og vores ydelser på   www.mortalin.dk .
16 Nov, 2018