A/S HENRY KJELDSEN

Om 10-4 Byggecenter & Tømmerhandel

Hvem er vi?

10-4 er det moderne fællesnavn for en traditionel tømmerhandel, som startede i 1947, da Henry Kjeldsen åbnede sin første forretning i Ringkøbing.

Mission

Med høj kunde- og medarbejdertilfredshed at levere prisrigtige produkter til danskerne af enhver art, men med overvægt i byggerelaterede varer.

Beskrivelse
Er de interesseret i vore tilbud, vil det glæde os at modtage Deres venlige forespørgsel eller besøg.

Så høfligt formulerede den 27-årige Henry Kjeldsen sig, da han den 19.9.1947 åbnede og falbød sit spartanske vareudvalg på et lille stykke købt jord i Ringkøbing. Annoncen er en af de større, som han nogensinde ofrede penge på. ”Det er da mærkeligt, at virksomheder, der sælger øl efter lukketid og steder med hurtige damer, aldrig behøver at reklamere og alligevel har succes og er kendt af alle”, udtalte det 27-årige handelstalent. Kjeldsens opfattelse var, at det var kundernes opgave at finde ham, og ikke omvendt.

Herfra gik det stærkt. Lave omkostninger, arbejdsomhed og positiv samfundsudvikling blev til en eksplosion for den lille virksomhed på byens gamle markedsplads. I dag har virksomheden skiftet handelsnavn fra stifterens navn til 10-4 med fysiske anlæg i Ringkøbing, Ulfborg, Varde, Viborg, Videbæk og Aarhus. Herudover 3 fysiske outlets under navnet Knock-Outlet, der sælger alt mellem himmel og jord.

Det gør 10-4.dk derimod, og her finder du hele vareudbudet fra den traditionelle tømmerhandel og byggecenter, hvor der ugentligt leveres til hele det ganske land (voluminøse varer til ikke-brofaste øer dog undtaget). Supportet af dedikerede medarbejdere, hvoraf mange har haft 25, 40, 50 og sågar 60 års jubilæum, er netsalget eksploderet, og virksomheden vokset ud af det vestjyske mørke, samtidig med, at Henry Kjeldsens gamle værdier om service, troværdighed og gode oplevelser har overlevet.

Det er dog blevet til et opgør med stifterens aversion mod annoncer og markedsføring. Ligeså har man for at være helt fremme i bussen, når det gælder web og app, set sig nødsaget til at gradbøje stifterens mantra omkring ny udvikling, om hvilken Henry med et glimt i øjet ofte udtalte: ”Når det gælder nye tiltag i en virksomhed, så gælder det om at anskue det som en krig, hvor det også gælder om at komme i anden bølge. Første bølge bliver hurtig skudt. Anden bølge røver og voldtager. Tredje bølge kommer for sent. Sørg altid for at komme i anden bølge!”

Virksomheden kan i dag beskrives som en hardcore family business, der hviler på familieværdier i enhver henseende og har – som ikke mange kan gøre efter – haft 3 generationer, der arbejdede samtidigt i firmaet. Der har været 3 direktører i 67 år, og det forventes nødvendigt at antage ny direktør om ca. 35 år.

Udtrykket 10-4 er hentet fra trucker- og politisprog, da kommunikationen var walkie-talkies, der kun virkede én vej ad gangen, og betyder simpelthen, at situationen og tingene er i orden.

LIFA
A/S HENRY KJELDSEN Videbæk, Danmark
Hos 10-4 Videbæk har vi drønende travlt, og søger derfor dynamiske og fleksible medarbejdere der kan organisere og styre kørsel samt varegennemstrømningen på lageret. Kan du klare begge områder er det også en mulighed. Arbejdsopgaver • Varemodtagelse og -udlevering • Pakning og klargøring af ordrer til forsendelse • Planlægning af kørslen Lidt om dig • Du er systematisk, struktureret og kundeorienteret • Du kan motivere og gå forrest • Du har i kraft af din personlighed og faglige ballast   en naturlig gennemslagskraft • Du har erfaring fra byggebranchen eks. murer, tømrer   eller andet brancherelateret Vi tilbyder • Et spændende og afvekslende job • Friske og engagerede kollegaer • Et job med udviklingsmuligheder • Et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejdertrivsel   og –udvikling vægtes højt • God pension og sundhedsforsikring Stillingerne rummer masser af muligheder for udvikling i et stort privatejet firma, hvor du vil få frihed under ansvar. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Niels Henrik Trankjær på: tlf. 41 86 11 82  Send din ansøgning og cv - Tryk på knappen Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt, og alle ansøgninger vil blive behandlet løbende. Tiltrædelse hurtigst muligt.
16 Nov, 2018