06 Nov, 2019

Praktikant (ulønnet) til Sex & Samfunds klimaarbejde

  • Sex & Samfund
  • Lergravsvej 63, København, Danmark

Uddybning

Er du interesseret i sammenhængene mellem seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og klimaforandringer? Arbejder du struktureret, og har du viden om - og måske endda erfaring med – at arbejde med klima i et internationalt perspektiv – så er du måske vores nye praktikant for foråret 2020. 

Om praktikken

Sex & Samfund arbejder for at integrere seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i en bred bæredygtighedsdagsorden på foranledning af FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling. Vi anser seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder som mål i sig selv, og som middel til at nå andre mål, og vi presser politisk på for, at seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, ligestilling og sundhed bliver anerkendt som vigtige komponenter i indsatser for klimatilpasning og modstandsdygtighed.     

Til det arbejde søger vi en ulønnet praktikant, der kan hjælpe med diverse research-, analyse- og praktiske opgaver i foråret 2020. Vi ser gerne, at ansøgere har viden og erfaring med miljø- og klimamæssig bæredygtighed, og kan tænke strategisk og politisk i forhold til, hvordan vi bedst bruger den viden, vi får indsamlet og analyseret. Der er derfor plads til læring og eget aftryk på arbejdet. 

Praktikken, som er på 37 timer ugentligt, er placeret i Sex & Samfunds politiske enhed i forårssemesteret 2020, med start den 6. januar 2020.

Vi lægger vægt på at du:

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for fx natur-, klima/miljø- eller samfundsvidenskab, men har interesse for, hvordan de områder relateres til social bæredygtighed inkl. menneskerettigheder, ligestilling og sundhed
  • Er engageret og motiveret for at arbejde i travl og ambitiøs dansk organisation
  • Er god til at kommunikere
  • Er god til layout.

Din ansøgning

Du bedes uploade en ansøgning senest 1. november 2020. Da du kun kan uploade ét dokument, bedes du samle din ansøgning og dit CV i én PDF (Brug evt. PDF merge). Kun ansøgninger uploadet via vores jobportal kommer i betragtning.

Yderligere oplysninger kan fås hos politisk medarbejder Ida Klockmann, ik@sexogsamfund.dk

Læs om Sex & Samfund på www.sexogsamfund.dk