24 Mar, 2020

Praktikant til evaluerings- og analyseopgaver

  • Sex & Samfund

Uddybning

Vil du stifte bekendtskab med udarbejdelsen af evalueringer, analyser og undersøgelser vedrørende seksuel sundhed, og er du skarp på metode- og dataarbejde? Så er du måske den praktikant, vi leder efter til efteråret 2020

Som praktikant i Sex & Samfund vil du blive tilknyttet Team Partnerskaber og Analyse i National afdeling, hvor du vil være med til at evaluere og dokumentere Sex & Samfunds nationale indsatser ift. forebyggelse og sundhedsfremme. Vi samarbejder med en lang række kommuner og organisationer om at styrke den seksuelle sundhed og trivsel i Danmark, og du vil i løbet af praktikperioden få et grundigt indblik i forebyggelsesindsatser på området. Det vil særligt være ungemålgruppen, der vil være i fokus for dit arbejde.

I dit praktikforløb vil du blive tilknyttet et projekt, som handler om at styrke unges seksuelle sundhed og trivsel i tre af landets kommuner. Projektet kører på tredje år, og til efteråret skal den afsluttende evaluering udarbejdes. Du vil få en kernerolle i dette evalueringsarbejde, som bl.a. indbefatter analyse af projektets kvantitative såvel som kvalitative data. Arbejdet vil ske i tæt samarbejde med én af teamets medarbejdere, som også vil være din praktikvejleder. Ud over den konkrete evalueringsopgave er der også mulighed for at indgå i andre projekter undervejs i praktikforløbet.

Som praktikant i Team Partnerskaber og Analyse vil du blandt andet:

  • Få ansvar og udgøre en central rolle i evalueringen af et af teamets projekter
  • Udarbejde analyser ud fra kvalitative og kvantitative data
  • Fortolke og formidle viden om seksuel sundhed og trivsel

 
Vi søger dig, som:

  • Læser på en relevant videregående kandidatuddannelse, fx sociologi eller folkesundhedsvidenskab
  • Har stærke analytiske og skriftlige kompetencer
  • Har erfaring med og viden om kvalitative og kvantitative metoder, hvoraf kvantitative metoder vægtes højst
  • Er en stærk Excel- og SPSS-bruger med erfaring i at håndtere data og analyse
  • Er systematisk og struktureret

 
Vi tilbyder:
Et spændende, udfordrende og udviklende praktikforløb i en dynamisk og anerkendt organisation, hvor du kan du være med til at arbejde for en verden, hvor alle har ret til at bestemme over deres egen krop og seksualitet. En verden der ikke accepterer, at diskrimination, forfølgelse, sexsygdomme eller uønskede graviditeter, ødelægger liv både i Danmark og internationalt Herudover vil du få en travl, ofte sjov og varieret dagligdag sammen med omkring ca. 50 dygtige kolleger på Amager.

Du vil blive en del af et mindre team, hvor der arbejdes energisk og grundigt med evalueringer, analyser og undersøgelser, men hvor vi også sætter pris på vores gode kollegaskab og en hverdag med højt til loftet og godt humør. Opgaver løses både alene og i samarbejde med kolleger, men der er altid plads til faglig sparring og spørgsmål i teamet. Vi lægger vægt på, at du får lov til at bruge og udvikle dine kompetencer og at du får relevant erfaring med dig.

Praktikforløbet ligger efter sommerferien, og dato for opstart planlægges i samarbejde med dig med hensyn til de formaliteter der må være til et praktikforløb fra universitetets side. Det er en fordel, hvis du kan være praktikant på fuld tid (37 timer).

Ansøgning
Da du kun kan uploade ét dokument, vil vi bede om, at du samler din ansøgning og dit CV i én PDF (Brug evt. PDF merge).

Samtaler afholdes løbende fra den 14. april via skype (under hensyntagen til den aktuelle COVID-19 situation). Når den rette kandidat er fundet, fjernes opslaget.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til teamkoordinator Nina Rytter Pedersen på mail: nrp@sexogsamfund.dk eller tlf. 30 18 26 43.

Sex & Samfund betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, seksualitet, alder, etnisk tilhørsforhold eller religion til at søge den ledige stilling.

Du kan læse mere om vores arbejde på www.sexogsamfund.dk