15 Sep, 2020

Analysepraktikant til Sex & Samfund

  • Sex & Samfund
  • Lergravsvej 63, København, Danmark

Uddybning

Vil du være med til at kæmpe for alle menneskers ret til selv at bestemme over egen krop og seksualitet? Og har du lyst til at udfolde og afprøve din evne til at udarbejde analyser og skrive tematiske rapporter i en mellemstor NGO?

Så er du måske Sex & Samfunds næste analysepraktikant.

I Sex & Samfund ønsker vi at belyse vores politiske mærkesager eller aktuelle kampagner med tematiske rapporter, der anvender egne kvantitative og kvalitative data (rådgivningsdata, hjemmetestdata, spørgeskemadata, kvalitative interviews med målgruppe mv.) samt eksterne kvantitative data fra analyseinstitutter, forskningsenheder og/eller statslige institutioner i formidlingen af temaerne.

Du vil blive en del af Sex & Samfunds afdeling for Engagement og Mobilisering, hvor du - i samarbejde med vores kommunikationsteam - skal være med til at producere baggrundsviden og indblik i vidensgrundlaget i Danmark om de enkelte rapporters temaer, som blandt andet bruges i vores politiske analyser og holdningsarbejde.

Arbejdsopgaverne spænder blandt andet over:

  • Indsamle kvantitative data (f.eks. data fra Sexlinien, egne/betalte undersøgelser, data fra partnerorganisationer mm.).
  • Indsamle kvalitative data (f.eks. interviews, case-fortællinger, ekspertinterviews mv.).
  • Skrive tematiske rapporter.
  • på anden måde rapportere resultater tilbage til team, afdeling eller sekretariat.

Vi forventer, at du:

  • Læser på en relevant videregående uddannelse inden for samfundsvidenskab eller lignende.
  • Har styr på dit teoretiske fundament og metode og er interesseret i at udfolde det i praksis.
  • Er systematisk og struktureret, da du skal kunne arbejde selvstændigt og bevare overblikket i et aktivt og kreativt miljø.
  • Har lyst til at nørde din faglighed ud gennem 5-6 måneder hos os.

Vi håber, at du har masser af energi, er initiativrig og at du trives i et arbejdsklima, hvor opgaver løses både i teams og alene. Du vil få masser af ansvar og lov til at bruge og udvikle dine kompetencer.

Vi har en arbejdsgruppe med deltagere fra forskellige afdelinger, som vil være dine sparringpartnere i processerne. Du vil primært blive tilknyttet vores presseansvarlige i kommunikationsteamet i det daglige arbejde.

Vi tilbyder:
Et spændende, udfordrende og udviklende praktikforløb (ulønnet) i en dynamisk og anerkendt organisation, hvor du kan du være med til at arbejde for en verden, hvor alle har ret til at bestemme over deres egen krop og seksualitet. En verden der ikke accepterer, at diskrimination, forfølgelse, sexsygdomme eller uønskede graviditeter, ødelægger liv både i Danmark og internationalt Herudover vil du få en travl, ofte sjov og varieret dagligdag sammen med omkring ca. 50 dygtige kolleger på Amager.

Vi ser gerne, at du kan være hos os i ca. fem måneder på 30-37 timer om ugen med opstart i februar 2021 til juli 2021, men vi finder ud af, hvad der passer bedst.

Ansøgning
Du kan ansøge om at komme i praktik ved at uploade din ansøgning og dit CV senest den 8. oktober 2020. Da du kun kan uploade ét dokument, vil vi bede om, at du samler din ansøgning og dit CV i én PDF (Brug evt. PDF merge).

Samtaler afholdes uge 42-43, evt. via SKYPE (under hensyntagen til den aktuelle COVID-19 situation).

Yderligere oplysninger kan fås hos teamkoordinator for kommunikation Mikkel Dalum, md@sexogsamfund.dk

Sex & Samfund betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, seksualitet, alder, etnisk tilhørsforhold eller religion til at søge den ledige stilling.

Du kan læse mere om vores arbejde på www.sexogsamfund.dk.