17 Nov, 2020

Rådgiver til TML Safety Engineering A/S

  • ReQT Consulting A/S
  • Middelfart, Danmark

Uddybning

Tager du chancer i et sikkert arbejdsmiljø og på baggrund af gode risikovurderinger?

TML Safety engineering er I rivende udvikling og søger nye kolleger til rådgivning i specialiserede områder.

Brænder du for rådgivning og har du erfaring med ATEX-direktiverne og CE-mærkning? Har du lyst til at arbejde i et spændende teknisk miljø, med stor faglighed og ekspertise i specialiserede fagområder? Du vil i jobbet være den aktive rådgiver hos kunderne, hvor du med din erfaring og viden  går forrest i godkendelse og sikring af kundernes bygninger og anlæg.

Om TML Safety Engineering
TML  blev etableret I 2003 som specialiseret rådgivervirksomhed. TML  er en virksomhed der idag beskæftiger sig med alle opgaver inden for arbejds- og maskinsikkerhed, kurser og ledelsessystemer. TML  tilbyder b.la. kurser og rådgivning inden for ATEX / EX, CE-mærkning, autoriseret arbejdsmiljørådgivning, brandsikkerhed, risikovurderinger, functional safety og byggeteknisk rådgivning.

TML rådgiver i hele Danmark og for Danmarks førende virksomheder inden for pharma, industri, olie og gas, og vedvarende energi.

Læs mere på https://tml-as.dk/

Om jobbet.

Som rådgiver indgår du i et fagligt stærkt team, som varetager mangeartede rådgivningsopgaver for kunderne indefor TML’s fagområder.

Du kan strukturere din hverdag, og du brænder for sikkerhed og arbejdsmiljø. Du er stærk i teknisk formidling og har erfaring med en eller flere af diverse direktiver (MD/ATEX/PED mv.). Ydermere er du typen der når dine og dine kunders mål – og du skaber kvalitet og værdi i dit arbejde og du er god socialt både i kontakten med kunder og kolleger. Du vil få rådgiver opgaver i hele landet og det vil være en god blanding af opgaver ude ved kunder og hjemme på kontoret.

Du ansættes som rådgiver, og afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund og erhvervserfaring  tilbydes du relevant faglig sparring, oplæring og opkvalificering. Det er vigtigt for os, at du er videbegærlig og at du sammen med dine kolleger konstant følger med i nye regler og retningslinjer indenfor TML’s speciale områder.

Din baggrund

Du har erfaring med TML´s fagområder og kendskab til TML`s primære brancher som er indefor pharma, industri, olie og gas, og vedvarende energi. Du er måske uddannet ingeniør, maskinmester eller har anden uddannelse på tilsvarende niveau. Du har erfaring i arbejdet med sikkerhed og risikovurdering og du føler dig velbevandret i arbejdet med diverse direktiver.  Det er naturligvis en fordel hvis du har arbejdet i en lignende stilling tidligere, men det væsentligste er dog, at du er engageret og motiveret af at arbejde med vores specialer og indenfor vores branche områder.

Om dig

  • Du er rummelig og kan lide den sociale kontakt til mennesker
  • Du er tillidsvækkende og empatisk overfor vores kunder
  • Du er struktureret og arbejder med stor professionalisme i din dokumentation
  • Du evner at sætte dig ind i og overskue tungt teknisk materiale

Som person besidder du en positiv nysgerrighed og kender vigtigheden af en pragmatisk og professionel tilgang til opgaver og kunder. Du er udadvendt og arbejder selvstændigt. Dertil har du et godt humør, som smitter i samværet med både kolleger og kunder.

TML Safety Engineering tilbyder

Et spændende og udfordrende job i en virksomhed i udvikling. En arbejdsplads med store specialiserings- og udviklingsmuligheder hvor du rådgiver nogle af Danmarks største virksomheder. Et fleksibelt og uformelt samarbejdsmiljø med gode kolleger og en familiær stemning.

Desuden tilbydes du:

  • Grundig introduktion til jobbet og til de forestående opgaver
  • Et job med store udviklingsmuligheder hvor du kommer i berøring med mange facetter
  • Et højt fagligt samarbejde og sparring med dedikerede kolleger
  • Løn der forhandles personligt efter kvalifikationer og erfaring

Ansøgningsfrist:                       30.11.2020

Tiltrædelse:                               Hurtigst muligt, dog senest 01.02.2021.

Nysgerrig efter at høre mere?

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Senior konsulent Hans Hermann

Hans Hermann

Hans Hermann
Konsulent & Partner
ReQT Consulting A/S
Mob: +45 2618 4844