Brænder du for at hjælpe kollegaer med IT-support? Kan du levere en god service til kollegaerne og har du gode IT-tekniske kvalifikationer? Så har vi i Sex & Samfund en ledig stilling som studentermedhjælper til IT-support og GDPR snarest muligt og gerne den 15. juni 2022.
Vi er ca. 50 medarbejdere, som du skal supportere – i samarbejde med en ekstern IT-servicepartner og en kollega med ansvar for strategiske IT-opgaver. Du vil blive organisatorisk placeret i HR- og Administrationsafdelingen og referere til HR- og Administrationschefen. Din arbejdstid på 17 timer ugentligt placeres fast 2-3 dage – med mulighed for fleksibel arbejdstid i eksamensperioder.
Vi ønsker os en kollega, der:
Vi tilbyder:
En spændende, udfordrende og udviklende studentermedhjælperstilling på 17 timer ugentligt i en dynamisk og anerkendt organisation, hvor du er med til at arbejde for en verden, hvor alle har ret til at bestemme over deres egen krop og seksualitet. En verden der ikke accepterer, at diskrimination, forfølgelse, sexsygdomme eller uønskede graviditeter ødelægger liv både i Danmark og internationalt. Herudover vil du få en travl, ofte sjov og varieret dagligdag sammen med ca. 50 dygtige kolleger på Amager.
Ansøgning
Du kan søge stillingen ved at uploade din ansøgning og dit CV senest den 29. maj 2022. Da du kun kan uploade ét dokument, skal du samle din ansøgning og dit CV i én PDF (brug evt. PDF-merge). Ansøgninger der er fremsendt pr. e-mail vil ikke komme i betragtning til stillingen. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan de rettes til Robert Holm Jensen på rhj@sexogsamfund.dk.
Sex & Samfund betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, seksualitet, alder, etnisk tilhørsforhold eller religion til at søge den ledige stilling.
Du kan læse mere om vores arbejde på www.sexogsamfund.dk.
I mere end 60 år har Sex & Samfund kæmpet for retten til at bestemme over sin egen krop.
Hvad der startede med en gruppe kvindelige lægers kamp for at forhindre uønskede graviditeter for kvinder i Danmark, er nu vokset til en kamp for alle menneskers seksuelle sundhed og rettigheder i og udenfor Danmarks breder. Og kampen er lige så vigtig, som den var dengang.
Sex & Samfund er en privat og ikke-kommerciel forening uden partipolitisk eller religiøs tilknytning.
Sex & Samfund arbejder nationalt såvel som internationalt for at sikre den enkeltes seksuelle og reproduktive rettigheder uanset alder, køn, etnisk oprindelse, religion, seksuel præference, politisk tilhørsforhold samt ægteskabelige og social status. Sex & Samfunds årsomsætning er på omkring 60 mio. kr.