02 Aug, 2018

Vi har hele tiden 35-40 lærlinge i forløb hos os og søger løbende nye – send os gerne en uopfordret ansøgning, så er du måske en af de næste vi tager i lærlingeforløb!

  • S. Guldfeldt Nielsen A/S
  • Odense, Danmark
Uopfordrede ansøgninger Industri og håndværk Lærlingeplads

Uddybning

 

Larsen og Ibsen Holding koncernen består af virksomhederne S. Guldfeldt Nielsen A/S, Guldfeldt Tømrer – Murer A/S og HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S. Koncernen har i dag udviklet sig til at være en af Fyns førende entreprenørforretninger, der med en yderst kompetent medarbejderstab er i stand til at løse alle typer af byggeopgaver inden for ny-, om- og tilbygninger samt indretningsopgaver. Opgaverne udføres som total-, hoved- og fagentrepriser, hvor vi sørger for at samle alle trådene. På den måde får bygherren en gnidningsløs sag, hvor værdierne, kvalitet og ordholdenhed, altid er i fokus.

Vi har ligeledes en stor egenproduktionsafdeling i alle tre selskaber, hvor vi kan udføre alt fra udskiftning af dørgreb til en totalrenovering af din ejendom. Vores servicefunktion spænder vidt, da vi varetager reparations- og vedligeholdelsesopgaver inden for områderne beton, kloak, bore/skære, murer samt tømrer og snedker. 

Koncernen, der beskæftiger ca. 330 medarbejdere og omsætter for omkring 510 mio. kr., har et solidt fundament og netværk i det fynske marked og er kendt for sin ordholdenhed, effektivitet, høje kvalitet og fokus på medarbejderudvikling og efteruddannelse.

 

CSR

En af CSR-mærkesagerne i koncernen er uddannelsesprogrammet, der lige nu tæller 1 kontorelev og 35 lærlinge fordelt på beton, murer, tømrer og snedkersegmenterne, ligesom vi konstant har 5-6 praktikanter fra konstruktør- og ingeniøruddannelserne tilknyttet vores projekter. Derudover findes der en aktiv seniorklub bestående af pensionerede medarbejdere fra S. Guldfeldt Nielsen A/S. Seniorklubben mødes flere gange årligt enten i virksomheden eller til et socialt arrangement ude i byen, hvor de taler om gamle dage og bliver opdateret på fremtiden.

 

 

 anbefalJOB    
CVR 38940104  -  © 2018