INITIATIVRIG SERVICELEDER TIL GK RØR APS, AARHUS

  • GK
  • Aarhus, Danmark
  • 17 Apr, 2018
Ingeniør og teknik

<b>Uddybning</b> <P> TIP: Indsætter du en video eller et billede, så højre klik på videoen eller billedet på den oprindelige hjemmeside, og vælg kopier linkadresse

Kan du lede et hold teknikere, samtidig med at du etablerer og bibeholder nye kunderelationer? Så er det dig, vi mangler til en ansvarsfuld stilling med masser af udviklingsmuligheder.

Bliv en del af GK Rør ApS
GK Rør er en selvstændig afdeling under GK Danmark. Vi udfører sprinkler og VVS-opgaver med fokus på god kvalitet og service, da kundetilfredshed er altafgørende for vores virksomhed. Vi er forholdsvist nystartede i Aarhus, og vi har nok at se til.

Du sørger for en velfungerende hverdag   
Du bliver tovholder for et hold af teknikere og deres arbejdsopgaver inden for VVS- og sprinklerservice. Samtidig er du ansvarlig for at gøre kunderne opmærksomme på de servicer, vi tilbyder.

Mere specifikt har du til opgave at:

 

·                Fokusere på opsøgende salg til erhvervskunder, mens du samtidig bibeholder kontakten til eksisterende kunder

·                Håndtere servicekontrakter og kalkulationer for både VVS- og sprinkleropgaver

·                Udarbejde projektøkonomi på aftalesedler og fremlægge sagsøkonomi for afdelingschefen

·                Varetage udførelsen af mindre, tværfaglige opgaver i samarbejde med andre interne afdelinger.

 

Du får medbestemmelse og ansvar 
Vi er en virksomhed i rivende udvikling, og vi oplever stor kundeefterspørgsel i Aarhus inden for VVS- og sprinkleropgaver. Det giver dig rig mulighed for at sætte dit aftryk på denne stilling, afdelingen og firmaet. Derfor er det vigtigt, at du går til jobbet med et utvivlsomt gåpåmod og en solid arbejdsomhed. Du får ting til at ske og bidrager til en større vækstrejse for GK Rør ApS.

Ambitiøse kolleger i et komfortabelt arbejdsmiljø  
Du bliver en del af et dynamisk og ambitiøst team der arbejder inden for forskellige tekniske felter. Vi har et uformelt kontormiljø, hvor alle bidrager til den gode stemning. Her tror vi på en flad ledelsesstruktur, og derfor bliver nye idéer og inputs værdsat og hørt. Derudover prioriterer vi at dygtiggøre vores ansatte.


Erfaring og tekniske færdigheder
Du er uddannet VVS-installatør eller har en teknisk uddannelse med installatøroverbygning. Samtidig har du nogle års erfaring som serviceleder og ved derfor, hvad jobbet indebærer. Derudover forventer vi, at:

 

·                Du har erfaring med opsøgende salg og kundekontakt, og at du er yderst serviceorienteret.

·                Du har solid erfaring med VVS-installationer. Måske også kendskab til sprinkleropgaver, men hvis ikke, giver vi dig en grundig oplæring.

·                Du har overbevisende formidlingskompetencer i både skrift og tale, og du besidder gode IT-kundskaber.

·                Du er selvsikker omkring din tekniske kunnen og viden og kan derfor fungere som faglig sparringspartner og vejleder for teknikerne, hvis de får brug for det.