23 Apr, 2018

Hvis du ikke fandt en ledig stilling hos os lige nu, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning

  • LIFA A/S
  • Danmark
Uopfordrede ansøgninger Ingeniør og teknik

Uddybning

Ønsker du at blive en del af en succesfuld og dynamisk arbejdsplads, der er kendetegnet ved stort engagement med faglig dybde og bredde?

LIFA beskæftiger mere end 130 landinspektører, ingeniører, måleteknikere, tekniske assistenter, softwareudviklere og administrative medarbejdere, der gør os til totalleverandør af en bred vifte af helhedsløsninger.

LIFA befinder sig på et højt teknologisk stade og anvender anerkendte værktøjer til løsning af opgaverne fra dataindsamling til bearbejdning og præsentation. LIFA udgør et samlingspunkt for distribution af ejendomsdata, kortværker, GIS-løsninger og rådgivning for alle, der indgår i udvikling, etablering og drift af bygge- og anlægsaktiviteter i Danmark

Vi er i konstant udvikling, og vi søger løbende dygtige, engagerede og ansvarsfulde medarbejdere, hvad enten du er under uddannelse, nyuddannet eller erfaren specialist. Derfor er du også velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.

Hos os er karrieremulighederne såvel faglige som ledelsesmæssige, da vi både har et højt antal specialister og en række gruppeledere til at lede disse.

Kulturen hos os

I LIFA er vi stolte af vores særlige ’LIFA-ånd’, hvor alle kollegaer føler sig som en vigtig brik.

LIFA’s flade struktur giver den enkelte medarbejder arbejdsglæde og engagement. Der er intet loft. Hver enkelt må afprøve nyt og således udvikle sig fagligt og personligt.

Det er også trygt at arbejde i LIFA. Den enkelte er aldrig alene, men har altid fagligt stærke kolleger at støtte sig til. Vi lægger vægt på en uformel tone, og vi har det sjovt.

Vi mener selv, at vi har nogle af de dygtigste og mest motiverede medarbejdere i branchen, og det værner vi om. Vi gør os umage for til stadighed at være en attraktiv arbejdsplads med høj faglighed. Derfor har vi også fokus på kurser og efteruddannelse, så LIFA hele tiden kan være på forkant med markedstendenser og trends, nye teknologier og ny viden.

Vores sociale sammenhold styrker vi også med såvel små som store arrangementer. Af store arrangementer med fagligt indhold kan nævnes årlige rejser til europæiske storbyer.

Frugtkurv

 anbefalJOB    
CVR 38940104  -  © 2018