Studentermedhjælper til frivilligemiljø

  • KBH+
  • Emblasgade 175
  • 07 Maj, 2018
Deltid Øvrige stillinger

<b>Uddybning</b> <P> TIP: Indsætter du en video eller et billede, så højre klik på videoen eller billedet på den oprindelige hjemmeside, og vælg kopier linkadresse

Vi søger en studentermedhjælper til koordinering af frivilligmiljøet i AskovFonden KBH+ i Emblasgade 175 på kanten af Ydre Nørrebro.

Du vil være tilknyttet Kulturteamet i KBH+ og et kulturmiljø, som alle kan være med til at forme. Musik, kreativitet, visuel kunst, teater og bevægelse er en platform for fortællinger og aktiv ungdomsdeltagelse. Læs mere om KBH+: http://www.kbhplus.dk/

Vores Café Embla er placeret i hjertet af bygningen og er en kreativ og social platform, der har åbent på onsdage fra kl. 15-20 og i forbindelse med events. Caféen drives og udvikles af unge frivillige, som sørger for hyggelige omgivelser, så gæster og kunder kan få en hjemmeristet kop øko-kaffe, læse en bog, spille et spil, afholde en koncert eller spise med i folkekøkkenet to gange om måneden. Følg caféen her: https://www.facebook.com/cafeembla/

Frivilligmiljøet i KBH+ er stablet på benene i løbet af det seneste år og der vil primært være behov for at koordinere og støtte de frivillige i udvikling, planlægning og afvikling af deres events.

 

Som studentermedhjælper kommer du til at…

  • Motivere og engagere eksisterende frivillige
  • Løbende kommunikere med de frivillige og følge op på deres kreative processer
  • Understøtte og koordinere de frivilliges udvikling af events
  • Rekruttere af nye frivillige
  • Afholde et månedligt eventudviklingsmøde for frivillige
  • Stå for de praktiske forhold omkring cafédriften mht. indkøb, salg, vagtskema, kafferistning og udvikling af drikkevarer osv.

 

Som studentermedhjælper skal du kunne…

  • Kommunikere anerkendende med alle typer af unge mennesker
  • Facilitere frivilliges kreative eventudvikling
  • Løbende at bidrage til udvikling af kulturelle tilbud i huset
  • Arbejde primært på eftermiddage og aftener

Stillingen er på 20 timer og er primært eftermiddag og aften. Vi tager løbende kandidater ind til samtale.