Askovhus søger ny studentermedhjælper (studiejob)

  • Askovhus
  • Kapelvej 55, Kapelvej, København, Danmark
  • 05 Jun, 2018
Deltid Social og sundhed

Uddybning

Askovhus er AskovFondens specialiserede tilbud til unge og voksne med spiseforstyrrelser. Vi søger en engageret studentermedhjælper, som har lyst til at prøve kræfter med udviklings- og dokumentationsarbejde, sociale investeringer og praktiske opgaver.

 

Om Askovhus

Askovhus arbejder med specialiseret rehabilitering og social træning af sårbare unge mellem 17 og 35 år. Askovhus rummer botilbud, dagtilbud og ambulant psykologisk behandling. Vores medarbejdergruppe er tværfaglig og består bl.a. af pædagoger, lærere, psykologer, akademikere, socialrådgivere og studerende med relevant uddannelsesbaggrund. I Askovhus tager vi afsæt i personens situation, ønsker, mål og drømme.

Om stillingen

Du vil overtage en studentermedhjælperfunktion på 10 timer om ugen. 5 timer bruges på akademisk og udviklende arbejde, og de sidste 5 timer går til at støtte op om praktiske opgaver i huset.

Det akademiske arbejde indebærer bl.a. at du løbende skal assistere lederen, Line Sidenius, og andre medarbejdere med opgaver som kan være meget forskelligartet, herunder: researchopgaver, bistå med fondansøgningsprocesser, brainstorme og producere tekst til udviklingsprojekter. Derudover kan der forekomme opgaver i forbindelse med den nye datalovgivning samt arbejdet med at imødekomme Socialstyrelsens principper for ’lovende praksis’. Det forventes også, at du bliver involveret i arbejdet med sociale investeringer eftersom AskovFonden går en spændende tid i møde i efteråret med temaet - Sociale investeringer – hvordan udvikler vi fremtidens velfærd med en social bæredygtig bundlinje?

Det praktiske arbejde er værdsatte opgaver, som bidrager til, at organisationen fungerer som den skal. Arbejdet indebærer ugentlig indkøb, indkøb af kontorartikler, vanding af blomster, håndtering af post mv. Derudover skal det månedlige regnskab, befordring og sygdom registreres mv.

De praktiske opgaver løses i tæt samarbejde med en anden studentermedhjælper.

Du vil holde til på Kapelvej 55 sammen med lederen, en kommunikationsansat, psykologer og akademiske medarbejdere.

 

VI REGNER MED AT DU:

  • Har mindst ét ar tilbage på studiet.
  • Er i gang med en videregående uddannelse på bachelor eller kandidatniveau inden for det sociale eller samfundsvidenskabelige område
  • Har interesse for udviklings- og dokumentationsarbejde i teori og praksis - og evt. kendskab til FIT (feedback informed treatment) og SIB (social impact bonds)
  • Er indstillet på, at stillingen indeholder praktiske opgaver såvel som administrative
  • Er analytisk og metodisk stærk
  • Har mod på at prøve kræfter med opgaver, analyse og udviklingsarbejde hvor vejen ikke altid er givet på forhånd
  • Er indstillet på, at dine opgaver vil være på det administrative og udviklende niveau, og du skal derfor ikke arbejde direkte med de spiseforstyrrede deltagere.

VI TILBYDER DIG:

  • Et spændende studiejob, hvor du vil får indblik i hvordan en nonprofit organisation fungerer
  • Et uformelt og tværfagligt arbejdsmiljø med spændende og gode kollegaer
  • Sparringssamtaler i løbet af ansættelsen som sikrer at du får det optimale ud af dit studiejob
  • Stor medindflydelse og stort ansvar 

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR:

Arbejdstiden er 10 timer ugentligt, som typisk fordeles på to dage. Lyder dette spændende og som noget for dig, så send en ansøgning her.     

Har du spørgsmål til studiejobbet er du velkommen til at kontakte Line Sidenius: 23437242

Ansøgningsfrist: snarest

Tiltrædelse: Stillingen ønskes besat fra den 1. august eller snarest muligt derefter.

 

Læs mere om Askovhus på askovhus.dk, og besøg os på www.facebook.com/Askovhus