Vi søger betonformand for Jorton A/S

  • LundHR ApS
  • Nordjylland, Danmark
  • 07 Jun, 2018
Fuldtid Industri og håndværk

<b>Uddybning</b> <P> TIP: Indsætter du en video eller et billede, så højre klik på videoen eller billedet på den oprindelige hjemmeside, og vælg kopier linkadresse

JORTON A/S er en landsdækkende leverandør af bygge- og anlægsløsninger. Vi opfører nyskabende kontordomiciler, løser opgaver for boligforeninger, arbejder for private husejere, bygger moderne offentlige institutioner og vej- og jernbanebroer. Jorton har afdelinger i Aalborg, Aarhus, Kolding, Aabenraa, Esbjerg, Odense og Køge og beskæftiger samlet ca 370 personer. Jorton er særdeles velkonsolideret. Jorton i Aalborg har som i resten af koncernen oplevet kraftig vækst igennem de senere år. Aalborg afdelingen er vokset fra 65 ansatte til ca 150 ansatte på 2 år og ordrebogen er fyldt. Til at fortsætte væksten søges i en nyoprettet stilling        

 

STILLINGEN

Du får ansvaret for 2-3 byggepladser og er den koordinerende formand, der i tæt samarbejde med projektleder på opgaven sikrer faglig høj kvalitet og levering i henhold til tidsplan. Du får det ledelsesmæssige ansvar for en række kollegaer i en organisation, hvor vi lægger vægt på en stor grad af egenproduktion. I den udstrækning hvor vi ikke selv udfører hele opgaven, har du kontakt til underentreprenører. Du disponerer og afkalder materialer hos leverandører. Du er teamplayer, der forstår vigtigheden af et tæt samarbejde med dine kollegaer, der i Aalborg bl.a består af 14 andre formænd og projektledere. Du er det meste af tiden på dine byggepladser rundt omkring i Nordjylland, hvorfor vi forventer, du bor i regionen. Du deltager i byggemøder, hvor du kan tage beslutninger og trives med frihed under ansvar.  

 

DIN BAGGRUND

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi regner med, at du har et godt kendskab til betonelementer, sokkelarbejde og støbning, og måske har du også arbejdet med in-situ støbning og kloak.

Du er udadvendt, målrettet og selvkørende og forstår, at højt serviceniveau, struktur og opfølgning er væsentligt for at opnå succes. Du ser muligheder og tænker nyt, så vores kunder altid føler sig godt serviceret.

Du kommunikerer og leder på en involverende måde overfor dine kollegaer. Dit overblik er stort, og du har styr på tidsplaner.

 

VI TILBYDER

Vi tilbyder frie rammer i et udfordrende og attraktivt job i en meget velkonsolideret virksomhed i vækst. Du tilbydes en konkurrencedygtig fast løn samt pensionsordning, sundhedsordning og firmabil på gule plader.

 

ANSØGNING

Kan du se dig selv i de krav, vi stiller, så send en ansøgning.

Der vil løbende blive indkaldt til samtaler og kandidater bør derfor ansøge snarest.

 

OM VIRKSOMHEDEN

JORTON blev etableret i Aarhus i 1932 af arbejdsløse jord- og betonarbejdere, som modigt tog kampen op i en krisetid og skabte Jord- og Betonarbejdernes Kooperative Forretning. I det 21. århundrede er udfordringerne og opgaverne meget anderledes, men virksomhedens DNA er det samme og indeholder klassiske dyder som godt håndværk, åbenhed, dialog og samarbejde. JORTON er i dag en landsdækkende leverandør af bygge- og anlægsløsninger. JORTON A/S indgår som 100% ejet datterselskab i koncernen under JBH Gruppen A/S sammen med HUSTØMRERNE A/S og A/S BOLIGBETON. En vigtig del af koncernstrategien i JBH Gruppen A/S er, at medarbejderne har stor indflydelse på deres arbejdsplads. Cirka 73% af aktiekapitalen i JBH Gruppen A/S ejes af kollektive medarbejderfonde for både nuværende og pensionerede medarbejdere