14 Feb, 2019

Brænder du for salg og service - og for at levere en excellent kundeservice?

  • Lokal Forsikring
  • Næstved, Danmark
LIFA Salg og kommunikation / Sales and communication

Uddybning

Vi søger dygtige kundekonsulenter som brænder for at sælge forsikringer

Du vil indgå som en del af en faglig stærk og effektiv kundeserviceafdeling, bestående af 14 medarbejdere, hvoraf 8 sidder på vores lokalkontorer og resten på hovedkontoret i Næstved. 

Arbejdsdagen er kendetegnet ved godt humør, faglighed og høje ambitioner. Opgaverne løses både selvstændigt og i samarbejde med dine kollegaer, som står klar til at hjælpe dig godt i gang. 

 

Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet:

  • Salg af privatforsikringer og rådgivning til nye og eksisterende kunder.
  • At servicere vores kunder pr. telefon, mail og ved personligt fremmøde.
  • At lave opsøgende salg til nye og eksisterende kunder - primært pr. telefon.
  • At deltage i salgsaktiviteter på kontoret samt på messer og udstillinger mv. 

 

Er du vores nye kollega?

Vores forventninger til dig er høje. Vi forventer at:

  • Du har dokumenteret erfaring med salg og rådgivning - gerne indenfor forsikring, men det er ikke et krav. 
  • Du brænder for at sælge og ønsker, at dette skal have den primære fokus i din arbejdsdag.
  • Du har flair for IT og er god til at tilegne dig ny viden. Har du kendskab til TIA, er det en fordel, men ikke et krav.
  • Du er udadvendt og har lyst til at kommunikere med vores kunder, samarbejdspartnere og kollegaer. 
  • Du er loyal, ansvarsbevidst og arbejdsom - og har let til smil. 
  • Du er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver - da vi er en mindre kundeserviceafdeling, hjælper vi ofte hinanden på tværs af lokationerne. 
  • Du har en relevant uddannelse fra Forsikringsakademiet, eller er indstillet på at tage Sælgeruddannelsen.

 

Vi tilbyder:

Et spændende og afvekslende job, som du får mulighed for at påvirke. Du bliver en del af et velfungerende team, som bakker op om hinanden og har kunden i fokus.

Dit arbejdssted bliver enten på hovedkontoret i Næstved eller på vores salgskontor i Odense.

Vi tilbyder gode ansættelsesvilkår, en løn der modsvarer dine kvalifikationer, pensionsordning osv. 

Mener du, at du er den rette til jobbet, så send straks en kort motiveret ansøgning, samt dit CV. Vi ønsker stillingerne besat snarest og afholder derfor samtaler løbende. 

Hvis du vil vide mere

Er du velkommen til at kontakte Kundeservicechef Marianne Jessen på telefon 25 57 20 17. 

 

Mød en medarbejder

Mød 2 medearbejdere, og læs, hvorfor de har valgt Lokal Forsikring som deres arbejdsplads.

 

Sofie Wrisberg Jernsen

Sofie Wrisberg Jensen, Skadekonsulent i skadeafdelingen i Næstved - ansat i 2009

"Jeg startede hos Lokal Forsikring i Næstved som picoline, da jeg var 13 år gammel. Efter min studentereksamen blev jeg ansat, i mit sabatår, som vikar i policeafdelingen. 

Jeg blev glad for at være ansat i Lokal Forsikring, da vi er et selskab, hvor jeg som medarbejder kan få lov til at udvikle mig. 

Jeg søgte derfor stillingen som finanselev i 2015. Det er en to-årig uddannelse, hvor jeg både var på Forsikringsakademiet i Rungsted, og i forskellige afdelinger i Lokal Forsikring.
Efter jeg blev færdiguddannet, fik jeg en fast stilling som kundekonsulent i vores kundeservice, og i dag er jeg rykket videre til vores skadeafdeling, hvor jeg arbejder som skadekonsulent."

 

 

 

Rikke_bøchman_Pheiffer

Rikke Bøchman Pheiffer, Underwriter og controller - privat, i Næstved - ansat i 2014

"Efter at jeg i mange år, havde arbejdet som bankrådgiver, kom jeg til Lokal Forsikring i 2014. I første omgang i et vikariat i vores privat policeafdeling. I de snart 4 år der er gået, er jeg blevet fastansat, og har i den periode taget en helt ny uddannelse og bestået både niveau 3 og 4 på forsikringsakademiet. 

Jeg har arbejdet med policehåndtering, projekter, implementering af nye IT løsninger, udviklet nye forsikringsprodukter, nye forretningsgange og processer. 

Lokal Forsikring er et kundeejet, lokalt og dynamisk selskab, hvor vi har tæt personlig kontakt med vores kunder, og hvor vi som medarbejdere har gode muligheder for at udvikle os - både personligt og fagligt."