14 Feb, 2019

Erfaren teknisk designer med lyst til karriereudvikling

  • AI A/S
  • København, Danmark
LIFA Ingeniør og teknik / Engineering and technology

Uddybning

Har du lyst til at blive en del af en rådgivningsvirksomhed i vækst, hvor udviklingsmulighederne er mange, og din nytænkning er med til forme din egen arbejdsplads og karrierevej.

Vi søger en teknisk designer, der kan kommunikere med forskellige faggrupper og tage ansvar for krævende projekter?

Vi har kontor på Refshaleøen, hvor vi tæt på vandet og det grønne område ofte holder sportsevents og finder grillen frem til fællesspisning.

 

Dit team og dine erfaringer

Du bliver som teknisk designer tilknyttet AI’s ingeniørafdeling i København, og kommer til at arbejde tæt sammen med arkitektafdelingen. Du har erfaring med og flair for tekniske installationer inden for VVS-og ventilationsområdet. Du er i stand til at arbejde selvstændigt såvel som i teams, og du har en kritisk og struktureret tilgang til projekterne og kan overholde deadlines. Det er et plus hvis du har erfaring med at styre og kontrollere tegningsarbejdet inden for de tekniske installationer på større byggeprojekter.

 

Dine faglige kompetencer

· Minimum 2 års erfaring med at tegne VVS- og ventilationstegninger i Revit

· Kendskab til Bips og IKT

· Interesse for varmetabsberegninger samt ingeniørassistance ifm. rørberegninger

· Er god til at samarbejde på tværs af fagligheder

· Gode kommunikative evner, og du taler og skriver dansk

 

Vi tilbyder dig

· Et spændende arbejdsmiljø i et godt fagligt miljø med gode kollegaer og mulighed for videreuddannelse

· Bæredygtige værdier. Vi sætter pris på klimaet og arbejder aktivt med FNs verdensmål

· Frokostordning, løbeklub, kajakklub, badmintonklub og motionsrum

· En flad og positiv organisation, hvor der bliver lagt vægt på nytænkning og gode samarbejdsevner

· Løn efter kvalifikationer

 

Du er velkommen til at ringe til afdelingsleder Steen Mortensen på telefon +45 21 24 48 73 har du spørgsmål og brug for uddybende information.