18 Jan, 2019

Supportkonsulent til LIFA Odense

  • LIFA A/S
  • Lucernemarken 1, Odense, Danmark

Uddybning

Dataanalyse - Kundesupport - Kommuner/Forsyning - Ejendomsdata

People Company søger for LIFA A/S en analytisk stærk supportkonsulent, der brænder for at hjælpe kunderne med forstå ”nørdede data”. LIFA’s OIS-team har travlt og er på udkig efter en ny kollega på kontoret i Odense. 

Du bliver en del af en dynamisk afdeling i vækst med flere end 30 højt kvalificerede medarbejdere i forskellige teams i LIFA GIS·IT-afdeling. LIFA’s OIS Team er i fortsat vækst og arbejder med en stigende kundeportefølje og opgavetilgang. LIFA har, som erfaren OIS-distributør, opbygget et team af specialister inden for landets registre (BBR, ESR, SVUR, CPR osv.) og leverer data og analyser til kommuner, regioner, forsyningsselskaber og private virksomheder. Analyserne danner grundlag for bl.a. planlægning, forebyggelse, høringer, ledelsesinformation, ejendomsvurdering, prognoser, kundesegmentering.

Jobbet – Ansvarsområder og arbejdsopgaver:

Der er tale om et udadvendt job med stor kundekontakt, hvor det primært handler om at kommunikere om ”nørdede data” med LIFA’s kunder. Dit fokus bliver primært at understøtte de forskellige kundesegmenter inden for kommuner og forsyningsvirksomheder. Din fornemmeste opgave bliver at skabe gode sammenhængende kundeforløb i forbindelse med supportsager og sikre god og sikker ekspedition. Du skal understøtte kundernes anvendelse af ejendomsdata og LIFA’s egenudviklede software-løsninger.

Med reference til teamlederen i OIS, kommer dine ansvarsområder og de daglige arbejdsopgaver til at bestå af en lang række spændende opgaver:

  • Yde first line support til kunder omkring dataforståelse og brugen af LIFA’s IT-løsninger på området
  • Udarbejde dataanalyser på de fællesoffentlige registre i samarbejde med kunder
  • Foretage installation og opsætning af løsninger hos kunder
  • Forestå grunduddannelse af kunder i databehandling på egenudviklet software

  Din baggrund og kvalifikationer:

  • Du har prøvet det før. Du har sikkert en uddannelsesmæssig baggrund inden for IT som f.eks. ingeniør, datalog, datanom, geograf eller lignende. Men din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende blot du har solid erfaring med og god indsigt i med de fælles offentlige registre såsom BBR, CPR, ESR osv.
  • Du har et grundlæggende kendskab til SQL og SQL server og du har en god indsigt og har endvidere arbejdet med GIS på forskellige niveauer i dit nuværende eller tidligere job
  • Du er kundeorienteret og serviceminded af natur – ingen opgaver er for store eller for små – og ingen kunder er for udfordrende at servicere
  • Du er vant til at holde flere bolde i luften og få dem afsluttet på forsvarlig vis, inden du er videre til det næste projekt
  • Du har nemt ved at kommunikere med alle, høj som lav i organisationen
  • Du sætter en ære i at levere produkter af høj kvalitet og undervejs i en hektisk hverdag oftest ses med et smil på læben og i højt humør

 LIFA tilbyder:

  • Et spændende, selvstændigt og udadvendt job, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på hverdagen og LIFA’s fremtidige udvikling
  • Lige fokus på sund forretning og trivsel – det skal være sjovt at gå på arbejde
  • En handlekraftig, solid virksomhed med nogle sunde værdier, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med dine øvrige kollegaer
  • Masser af spændende udfordringer af såvel faglig som personlig karakter og gode udviklingsmuligheder for den rette person
  • Ordnede forhold og lønpakke efter kvalifikationer med en god fast løn, pensionsordning med en udvidet helbredssikring mv.
  • Arbejdssted er på LIFA’s hovedkontor i Odense

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jens Peter Sørensen, People Company på telefon 7022 1711/2146 1711 eller via mail jps@peoplecompany.dk 

Om LIFA A/S:

LIFA’s GIS·IT-afdeling er specialister i GIS-, ejendoms- og persondata og leverer WebGIS-systemer, digitale robotter, kort, registerdata og analyser til kommuner, regioner, forsyningsselskaber og andre private virksomheder. Analyserne danner grundlag for planlægning, forebyggelse, høringer, ejendomsvurderinger, ledelsesinformation mv. LIFA har specialiseret sig i at kunne forsyne kunderne med data fra en lang række forskellige datakilder. Adgangen til gode og valide data giver bl.a. mulighed for at optimere arbejdsprocesser, skabe grobund for vækst samt udvikle nye forretningsområder.

GIS·IT er en del af LIFA A/S, som er en innovativ og moderne virksomhed, der har sit udspring i landinspektørverdenen, og som nu har udviklet sig til også at være blandt landets førende indenfor distribution af lands­dæk­kende ejendomsdata samt udvikling af CAD- og GIS-applikationer. Vores 150 medarbejdere bringer hver dag deres høje faglighed i spil i afdelingerne LIFA GIS·IT, LIFA Bane, LIFA Plan, LIFA Forsyning, LIFA Areal & Rettigheder, LIFA Surveyors og LIFA Landinspektører på 10 kontorer i Danmark. Læs mere på lifa.dk

 

 anbefalJOB    
CVR 38940104  -  © 2019 

Betalingsmåder