13 Feb, 2019

HR-ANSVARLIG TIL LIFA A/S – ODENSE (deltid)

  • LIFA A/S
  • Lucernemarken 1, Odense, Danmark

Uddybning

HR-administrative arbejdsopgaver – Personalejura - Deltid

People Company søger for LIFA A/S en proaktiv og selvstændig HR-ansvarlig, der brænder for at arbejde med HR-administrative opgaver, til en af landets førende landinspektørfirmaer. LIFA A/S vokser stærkt og har derfor behov for at styrke en række administrative supportfunktioner herunder varetagelsen af hele det HR-relaterede område. Stillingen er nyoprettet og er en deltidsstilling på ca. 30 timer/uge, så der vil være god mulighed for at præge jobindholdet.

Jobbet – Ansvarsområder og arbejdsopgaver:

Med reference til ledelsen vil dine arbejdsopgaver primært komme til at bestå af varetagelse af en bred vifte af administrative- og projektorienterede HR-opgaver, herunder bl.a.:

  • Ansvarlig for al HR-administration relateret til hele medarbejderlivscyklussen inkl. stillingsopslag, ansættelseskontrakter og -tillæg, bekræftelse og besvarelse af ansøgninger m.v. samt andre personaleadministrative opgaver i den sammenhæng
  • Sparring til lederne omkring ansættelser, aflønning, tillæg til ansættelseskontrakter, opfølgning på HR-relaterede opgaver, MUS m.v.
  • HR-juridiske opgaver, herunder ansættelsesretlige forhold ift. overenskomster mv.
  • Ansvarlig for opdatering, udvikling og vedligeholdelse af personalehåndbog samt udvikling og implementering af HR-politikker, -procedurer, -retningslinjer og -processer til understøttelse af LIFA’s forretning
  • Tage ansvar for og bidrage til arbejdet omkring løbende forbedring og effektivisering af processer og arbejdsrutiner inden for HR relaterede områder
  • Ansvarlig for opbygning og styring af intern CV-database og i samarbejde med andre i organisationen styring af sagsreferencer
  • Arbejdsmiljørelaterede opgaver, herunder AMU og det fysiske og psykiske arbejdsmiljø
  • Persondatahåndtering og monitorere lovgivningsændringer med indvirkning på HR-området samt sikre implementering af og kommunikation omkring ændringer til organisationen  
  • Diverse personaleadministrative opgaver

 Din baggrund og kvalifikationer:

  • Du har en relevant uddannelse indenfor HR med flere års erfaring fra en lignende stilling. Det vil være et plus, hvis du tidligere har været med til at opbygge en HR-funktion
  • Der kan være flere relevante uddannelsesmæssige baggrunde til dette job. Det vigtigste er at du har prøvet det før og har erfaringer med fra en lignende stilling – gerne i en videnstung organisation
  • Du er en teamplayer, som af natur er åben og udadvendt og har let ved at kommunikere på tværs af organisationen på alle niveauer
  • Du har en naturlig gennemslagskraft, gode samarbejdsevner samt godt humør, som er med til at sikre fremdriften i de daglige arbejdsopgaver og projekter
  • Du brænder for administrative opgaver og trives samtidig med en blanding af både driftsmæssige og tværorganisatoriske projekter, hvor ingen opgave er for lille eller for stor
  • Du tager gerne en udfordring op og har en naturlig tilgang til at se muligheder og løsninger
  • Det er en selvfølge, at du arbejder selvstændigt og nemt kan sætte dig ind i nye opgaver, ligesom du arbejder velorganiseret, systematisk og analytisk med sans for detaljen, er kvalitetsbevidst og samtidig bevarer overblikket og har fokus på målet

LIFA tilbyder:

  • En udfordrende nyoprettet deltidsstilling, hvor du selv kan være med til at præge jobindholdet og fastlæggelsen af de fremtidige arbejdsprocesser og – systemer i en veldrevet virksomhed i vækst
  • Udfordringer af såvel faglig som personlig karakter
  • Lige fokus på sund forretning og trivsel – det skal være sjovt at gå på arbejde
  • Ordnede forhold og lønpakke efter kvalifikationer med en god fast løn, pensionsordning med en udvidet helbredssikring, flekstid mv. og mulighed for deltid ca. 30 timer/uge efter aftale
  • Arbejdsstedet er Odense
  • Tiltrædelse snarest muligt efter aftale.

Interesseret? – vi glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning her.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jens Peter Sørensen, People Company på telefon 7022 1711/2146 1711 eller via mail jps@peoplecompany.dk eller direktør Ulla Gramstrup, LIFA på 2819 6765 eller mail ugr@lifa.dk.

 anbefalJOB    
CVR 38940104  -  © 2019 

Betalingsmåder