21 Jun, 2019

Pladsmedarbejder til Vamdrup

  • DANSK AUTO LOGIK A/S
  • Koldingvej 10, Vamdrup, Danmark

Uddybning

Vi har travlt og søger en pladsmedarbejder til vores bilterminal i Vamdrup.

Du får, sammen med gode kolleger, til opgave at modtage og besigtige de mange fabriksnye og nyere biler af forskellige mærker, som vi modtager og opbevarer på vores terminal.

Dagligdagen går med modtagelse af biler, lagervedligeholdelse, fremfinding og håndtering af biler, f.eks. aflæsning af biler fra jernbanewaggoner. Det er derfor et krav, at du har kørekort.

Vi forventer, at du er omhyggelig og har et godt øje for detaljer. Du er flittig og energisk, og du befinder dig godt med at arbejde udendørs i al slags vejr. Hvis du er lidt biltosset, er det kun et plus.

Jobbet er på fuld tid med tiltrædelse hurtigst muligt. Arbejdstid efter nærmere aftale. Vi tilbyder gode og velordnede forhold og en attraktiv løn.

Interesseret? Så skynd dig at sende et kort ansøgning via linket nedenfor.