31 Jul, 2019

Controller

  • DANSK AUTO LOGIK A/S
  • Koldingvej 10, Vamdrup, Danmark

Uddybning

Til vores afdeling i Vamdrup, søger vi en controller, der skal indgå i et team på i alt 4 mand i økonomifunktionen.

Du vil få en alsidig og varieret arbejdsdag, der i nogen grad vil være præget af projekter, men også faste operationelle opgaver. De primære opgaver vil være udarbejdelse og udvikling af vores nuværende afdelingsregnskaber, samt løbende analyser og udvikling af værktøjer til økonomisk styring. Løbende faste opgaver vil være debitoropfølgning, kontrol og styring vedr. datterselskaber i Tyskland og Sverige, herunder lønninger. Derudover vil du i spidsbelastninger skulle hjælpe til med opgaver både inden for løn, men også daglig bogføring og registrering, samt ad hoc opgaver i vores danske selskab.

Som person er du struktureret og ambitiøs, og du er ikke bange for at stille spørgsmål og udfordre organisationen, når det er nødvendigt. Åbenhed, ansvarlighed og evnen til at kommunikere på alle niveauer, vil være afgørende egenskaber. Med vedholdenhed og et stort drive går du forrest og formidler dine budskaber hurtigt, effektivt og konstruktivt samtidig med, at du er lyttende og involverende.

Du er i stand til at motivere dig selv, og din kombination af godt humør, fleksibilitet og vedholdenhed sikrer, at du når dine og virksomhedens mål. Du arbejder med et stort engagement og du er dygtig på såvel det operationelle som det strategiske plan. Dette gør dig i stand til at løse både de konkrete opgaver, men også bidrage aktivt til virksomhedens fortsatte forretningsmæssige udvikling. Du er formentlig uddannet inden for revision eller økonomi – med 3-4 års erfaring fra en lignende stilling, så du kan træde forholdsvis hurtigt ind i stillingen som vores nye controller. Desuden forestiller vi os, at du:

  • har erfaring med MS Dynamics NAV, er Excel superbruger, og generelt er stærk til at sætte dig ind i nye IT-systemer. Gerne også erfaring med SQL-træk og pivottabeller.
  • har grundlæggende viden inden for moms, afgifter og løn.
  • behersker dansk og engelsk i skrift og tale, og et kendskab til tysk vil være en fordel.
  • at du hurtigt kan gennemskue en forretningsmæssig problemstilling og beskrive den enkelt i kort tekst og med få relevante nøgletal.

Med reference til regnskabschefen, træder du ind i en meget selvstændig rolle med stor indflydelse, hvor du i høj grad selv er med til at udfylde rammerne.

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.

Ansøgningsfrist: 1. september 2019

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte regnskabschef Bo Nissen på 9244 6539, eller bn@autologik.dk. Søg stillingen via linket nedenfor.